Laudrup-agent: Vi taler med flere parter

Michael Laudrup sættes i forbindelse med det japanske landstrænerjob efter fyring af Javier Aguirre

Ifølge den japanske sportsavis Sports Nippon rejser repræsentanter for det japanske fodboldforbund (JFA) til Qatar i et forsøg på at få Michael Laudrup som landstræner for Japan.

Laudrup er cheftræner i Doha-klubben Lekhwiya og har kontrakt med de regerende Qatar-mestre frem til sommer.

Danskerens agent, Bayram Tutumlu, vil ikke udtale sig om de japanske rygter, men siger til DR Sporten:

- Jeg taler selvfølgelig med interesserede klubber og hold, men jeg kan ikke fortælle dig hvem. Jeg kan ikke udtale mig om rygterne om, at Michael skal til Japan.

Michael Laudrup er træner i Qatar, men i Japan ser man ham gerne som landstræner (Foto: Lars Poulsen) Landsholdsfodbold - 10. feb. 2015 - kl. 08:20 Nu rejser japanere til Qatar for at hente Laudrup

Michael Laudrup har været træner i Lekhwiya SC i Qatar siden 1. juli sidste år. (Foto: Lars Poulsen) Landsholdsfodbold - 8. feb. 2015 - kl. 08:21 Asiatisk stormagt vil have Michael Laudrup

- Det eneste, jeg kan sige, er, at Michael har en aftale med Lekhwiya, og man skal respektere klubben, siger Tutumlu, som tilføjer, at Laudrup-lejren først kan udtale sig, når kontrakten med Lekhwiya udløber.

Japan står uden landstræner efter fyringen af mexicaneren Javier Aguirre, der fik sparket i sidste uge, fordi hans navn er blevet nævnt i en sag om matchfixing i spansk fodbold tilbage i 2011.

Se også: Alle elsker Laudrup: Her er hans fire muligheder

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere