Laudrup gav besked: Fornem hæder til Høgh

Lars Høgh er blevet optaget i Fodboldens Hall of Fame. Han fik nyheden overbragt af Michael Laudrup

Lars Høgh på besøg i november i landsholdslejren. Foto: Lars Poulsen
Lars Høgh på besøg i november i landsholdslejren. Foto: Lars Poulsen

Målmandslegenden og A-landsholdets målmandstræner Lars Høgh er blevet optaget i Fodboldens Hall of Fame af Dansk Boldspil-Union (DBU).

Det oplyser DBU på sin hjemmeside.

Lars Høgh fik torsdag overbragt nyheden af Michael Laudrup, der er medlem af juryen for Fodboldens Hall of Fame.

- Fodbold har betydet rigtig meget for mig i hele mit liv. Det er der, jeg har haft kæmpe oplevelser, både som spiller og som træner. Og det er her, jeg har mødt rigtigt mange fantastiske mennesker, som jeg i dag betragter som nære venner.

- Både min familie og jeg er meget stolte over optagelsen i Fodboldens Hall of Fame, siger Lars Høgh.

Michael Laudrup blev optaget som første medlem i Hall of Fame i 2006. Han fremhæver indledningsvis Høgh for at have været en fremragende målmand.

- Alene 817 kampe for OB igennem 23 år – rekord for en spiller i dansk topfodbold formentlig for altid – understreger hans format og loyalitet. Han havde fået mange flere A-landskampe, hvis vi ikke i den periode havde haft Peter Schmeichel.

- Siden har Lars været en inspirerende målmandscoach for såvel klubhold som herrelandsholdet. Men det er for sine meritter på banen, han nu optages i Fodboldens Hall of Fame. Det glæder mig. Lars er et stort menneske, siger Laudrup.

Høgh, der igennem karrieren blev noteret for otte landskampe, fik for tre år siden konstateret kræft, og sygdommen er på det seneste blevet forværret.

I forbindelse med udgivelsen af sin bog i november fortalte Høgh, at hans læge har givet ham en dyster prognose.

- Vi taler ikke år, men måneder, har lægen sagt.

62-årige Høgh er i de seneste uger blevet hyldet på flere danske stadioner i forbindelse med superligakampe samt ved flere landskampe i Parken.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Lyt til Ekstra Bladets nye podcast 'Agenterne' herunder eller i din podcastapp. Hver uge fortæller vi en ny historie, og i denne uge handler det om Dame N'Doye

Seneste nyt

Det er ikke mere heltemodigt eller bonusværdigt at være sygeplejerske end sosu

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.