Legende hårdt ramt - havnet i rullestol

Louis van Gaal er kommet til skade og måtte mandag styre træningen af Hollands landshold fra en golfvogn

Hollands fodboldlandstræner, Louis van Gaal, gennemlever nogle udfordrende dage i øjeblikket.

Lørdag smed Holland en 2-0-føring i VM-kvalifikationen og måtte nøjes med et point mod Montenegro, og søndag endte landstræneren i en rullestol.

Det hollandske medie De Telegraaf skriver, at Louis van Gaal gled, da han efter en cykeltur fra træningsbanen til holdets hotel ville stille jernhesten fra sig.

Han slog hoften og måtte en tur på hospitalet, hvor lægerne slog fast, at han trods alt ikke var så slemt tilredt, at han måtte under kniven.

- Louis kan ikke gå, så han er i rullestol. Han vil gøre alt for at blive klar til tirsdagens kamp, siger en talsperson fra Det Hollandske Fodboldforbund, KNVB, til De Telegraaf.

Louis van Gaal overværede mandagens træning fra en golfvogn. Foto: Koen Van Weel/Ritzau Scanpix
Louis van Gaal overværede mandagens træning fra en golfvogn. Foto: Koen Van Weel/Ritzau Scanpix
 

Tirsdag skal Holland møde Norge i en afgørende kamp om direkte kvalifikation til VM i Qatar. Hollænderne kan formentlig nøjes med uafgjort for at snuppe billetten.

Louis van Gaal stod i spidsen for de sidste forberedelser op til kampen, da han trods sin skade var på træningsbanen i Holland mandag. Men han kunne altså ikke bruge benene, så han blev kørt rundt på græstæppet i en golfvogn.

Det viser en video, der florerer på det sociale medie Twitter.

Han kunne heller ikke deltage fysisk i mandagens pressemøde forud for tirsdagens afgørende opgave, men var med via video.

- Fysisk går det ikke så godt, men min hjerne fungerer stadigvæk, siger van Gaal og slår fast, at han trods store smerter udmærket kunne stå for træningen fra sin golfvogn.

- Coaching udføres med hjernen. Jeg gjorde alt, hvad jeg normalt ville gøre, siger van Gaal.

Ifølge de Telegraaf er det ikke første gang, Louis van Gaal skal overvære en kamp fra en rullestol. Det skete også i 2007, hvor han havde brækket anklen, da han var træner for AZ Alkmaar.

Ved den lejlighed så han kampen fra en loge på stadion.

Holland møder Norge på De Kuip i Rotterdam, hvor tribunerne vil være tomme på grund af skærpede coronarestriktioner i Holland.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Det er fuldstændig hat og briller