Legende siger farvel: Spillede 134 landskampe

Wesley Sneijder spillede torsdag aften sin sidste landskamp for Holland. Han gav sin sidste trøje til Memphis Depay

Sneijder havde familien med, da han sagde farvel til landsholdet. Foto: Peter Dejong/AP.
Sneijder havde familien med, da han sagde farvel til landsholdet. Foto: Peter Dejong/AP.

Venskabskampe mellem landshold indeholder sjældent mindeværdige og historiske øjeblikke, men da Holland torsdag aften vandt med 2-1 over Peru, fik tilskuerne på stadion sig et af dem.

Den tidligere Ajax, Real Madrid og Inter-spiller Wesley Sneijder spillede nemlig sin sidste landskamp i den orange, hollandske landsholdstrøje.

Sneijder har ikke spillet en landskamp for Holland siden november sidste år, men torsdag aften startede han inde med anførerbindet på, inden at med en halv time igen blev skiftet ud:

- Jeg har nydt hvert et sekund på banen. Jeg har vidst længe, at det lakkede mod enden, men jeg er også meget glad for, at jeg fik chancen for at vise mig frem denne ene, sidste gang. Jeg fik mulighed for at sige farvel på en fantastisk måde, sagde den nu 34-årige hollænder efter kampen.

Den hollandske landsholdslegende spillede 134 landskampe, scorede 30 mål og var med i 2010, da Holland kom i VM-finalen, men tabte til Spanien.

Wesley Sneijder efterlader altså et stort tomrum, som ifølge hovedpersonen selv kan blive udfyldt af gårsdagens dobbelte målscorer:

- På symbolsk vis gav jeg min trøje til Depay (Memphis Depay red.). Han fik min sidste hollandske landsholdstrøje.

- Her til aften viste han os alle, hvor god han er for tiden, og jeg håber, at han bliver ved på den måde. Vi skal nyde ham på landsholdet, lød det fra Sneijder.

Wesley Sneijder fik sin debut på det hollandske landshold den 30. april 2003 mod Portugal.De 134 landskampe er mere end nogen anden hollandsk fodboldspiller nogensinde. Målmanden Edwin van der Sar er nummer to på listen med sine 130 optrædener.

Mathias 'Zanka' Jørgensen var en vigtig brik i forsvaret under VM. Nu er han og de andre A-landsholdsspillere tilbage. Foto: Lars Poulsen Landsholdsfodbold - 7. sep. 2018 - kl. 11:16 Zanka sender besked til vikarspiller

Det danske vikar-landshold leverede en mandfolkeindsats mod Slovakiet. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Agenterne fælder dom: Landsholds-vikarer kan score kassen nu

N'Doye har vist sig at være et særdeles lovende indkøb for FCK indtil videre i denne sæson. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Her er Superligaens pletskud og forbiere

Johnny Bredahl var en af de teknisk mest velbegavede boksere i Danmark. Foto: René Schütze. Sport og Spil Verdensmesterens store nedtur: Jeg har mistet alt

2 kommentarer
Vis kommentarer