Legenden jubler: Her leverer hun VM's bedste redning

Sverige er klar til VM-kvartfinalen, efter Hedvig Lindahl brillerede med en fremragende redning på et canadisk straffespark

Hedvig Lindahl står overfor Janine Beckie - og lurer canadierens spark. Foto: Lucy Nicholson/Reuters/Ritzau Scanpix
Hedvig Lindahl står overfor Janine Beckie - og lurer canadierens spark. Foto: Lucy Nicholson/Reuters/Ritzau Scanpix

10. juli er det præcis 25 år siden, Sverige spillede sig i VM-semifinalen efter sejr over Rumænien.

Det skete i San Francisco, hvor især Thomas Ravelli skilte sig ud, da han i den nervepirrende straffesparkskonkurrence - det er de jo - nappede først Dan Petrescus og siden Miodrag Belodedicis forsøg.

Redningerne skulle siden vise sig at blive en væsentlig del af hans eftermæle, og det kan meget vel vise sig, at hans landsmand, 36-årige Hedvig Lindahl, oplever det samme, efter sin 1/8-finale ved VM mandag mod Canada.

Her leverede hun kampens detalje - måske hele VM's - da hun parerede et straffespark, hvilket fik et utal af iagttagere, seere og eksperter til at lette på hatten. Thomas Ravelli inklusive.

For det var mesterligt, hvad Lindahl præsterede på Parc des Princes i Paris.

Efter 55 minutter havde Stina Blackstenius scoret til 1-0 for svenskerne, og nu havde canadierne fået tilkendt straffespark efter 69 minutter, da langsomme gengivelser viste, at Kosovare Asllani havde ramt bolden med armen. Ikke just det mest fantastiske tidspunkt at få udlignet en føring på.

36-årige Lindahl valgte rigtigt inde på stregen, da Janine Beckie sparkede. Manchester City-profilen leverede nu ellers et godt spark. Der var forholdsvis meget smæk på, og bolden blev sendt i retningen af den ene stolpe - til højre for Hedvig Lindahl.

Læs også: Se også: Legendens direkte tale tog fusen på alle

De fleste gange ville bolden sandsynligvis gå i kassen.

Men Lindahl gættede ikke alene rigtigt, da hun sprang til den rigtige side. Hendes spring var så hurtigt og langstrakt, at tankerne med det samme ledtes hen på en kombination af en træt kat, der skal have en lur, og en puma, der angriber sit bytte.

 

Det var perfekt. En perfekt redning.

Beckie ærgrede sig - svenskerne jublede.

- Det var en fantastisk redning, sagde Thomas Ravelli til norske NRK efter kampen.

- Spillerne hæver niveauet (efter redningen, red.). Holdet får mere energi. Redningen gjorde noget for hele holdet, ikke bare Hedvig, sagde han.

Canadas danske landstræner, Kenneth Heiner-Møller, lader det traditionelt være op til spillerne at beslutte, hvem der skal sparke. Anfører Christine Sinclair tilbød Janine Beckie muligheden. 36-årige Sinclair var mere end nogen anden bevidst om, at den svenske keeper så sent som i marts havde nappet et straffespark fra hendes fod i Algarve Cup.

Læs også: Se også: Landstræner i chok over modstander: - Jeg skammer mig

Alligevel kom det bag på det halve Canada, fordi Christine Sinclair er en spillende legende. Hun har scoret utrolige 182 landskampsmål i karrieren. Det er sølle to scoringer efter amerikanske Abby Wambach, der er nummer et på listen over alle tiders mest scorende kvinde i landsholdsregi.

- Jeg har det dårligt over, at jeg spurgte hende, men jeg har al tillid i hele verden til hende. Det har vi alle. Da jeg efter kampen spurgte hende, om hun fik placeret bolden, hvor hun ville, sagde hun: 'Ja'. Så kan man ikke gøre mere. Målmanden leverede en verdensklasse-redning, og det må man også anerkende, lød det resignerende fra anføreren ifølge National Post.

Janine Beckie trøstes efter kampen af et medlem af den canadiske stab. Foto: Kenzo Tribouillard/AFP/Ritzau Scanpix
Janine Beckie trøstes efter kampen af et medlem af den canadiske stab. Foto: Kenzo Tribouillard/AFP/Ritzau Scanpix

Hedvig Lindahl med knyttede næver. Foto: Kenzo Tribouillard/AFP/Ritzau Scanpix
Hedvig Lindahl med knyttede næver. Foto: Kenzo Tribouillard/AFP/Ritzau Scanpix

De svenske spillere jubler, da sejren er en kendsgerning. Foto: Thomas Samson/AFP/Ritzau Scanpix
De svenske spillere jubler, da sejren er en kendsgerning. Foto: Thomas Samson/AFP/Ritzau Scanpix

Janine Beckie indrømmede ikke overraskende, at det brændte straffespark nok bliver hængende i hendes bevidsthed længe.

- Jeg syntes, at jeg ramte bolden ret godt. Men hun reddede virkelig flot. Det er den slags store øjeblikke, man lever for. Du får al hæderen og æren, hvis den går ind, og du skal tage al skylden, hvis du brænder, sagde Beckie efterfølgende.

Redningen har efterfølgende fået international bevågenhed. Det var trods alt i en 1/8-finale ved et VM. Og en anden målmandslegende, amerikanske Hope Solo, hyldede aktionen på Twitter.

- Hvilken redning! Hvis bare målet havde været mindre, ik?, skriver hun kækt med henvisning til Chelsea-træner Emma Hayes' klumme i The Times for nogle dage siden, hvor hun foreslog at gøre målene mindre i kvinde-kampe.

Svenskerne jublede. Især da kampen var slut.

- Hun redder os i aften. Det var fantastisk. Hun ser helt vildt stærk ud, som hun står der. Og det giver altså noget til holdet også. Det er som om hun siger til os alle: 'Den her napper jeg', sagde anfører Sofia Jakobsson efter kampen til Expressen.

- Det er magisk, nærmest hvinede forsvarsspilleren Linda Sembrant.

Thomas Ravelli udødeliggør sig selv med redningerne mod Rumænien i 1994. Foto: Colosport/Shutterstock
Thomas Ravelli udødeliggør sig selv med redningerne mod Rumænien i 1994. Foto: Colosport/Shutterstock
 

Hovedpersonen var glad om end mere ydmyg og roste i stedet holdets defensiv.

- Forsvarsspillet er utroligt godt for hele holdet. Der er en herlig energi, og det er det, der sender os så langt i turneringen, sagde hun ifølge Aftonbladet.

Og dermed fik sæsonen et nærmest magisk klimaks for den rutinerede Chelsea-målmand, der har haft en svær sæson i England med alt for lidt spilletid.

- Det betyder utrolig meget. Vi har ikke vundet noget endnu, men vi har taget et skridt videre. Det er dejligt efter sådan et år, jeg har haft, sagde hun.

Nu tager svenskerne turen fra Paris vestpå til Bretagne og Rennes, hvor Tyskland venter i kvartfinalen på lørdag.

Læs også: Det nigerianske kvindelandshold inden kampen i Frankrig ved World Cup 2019. Foto: Ritzau Scanpix/Jean-Pierre Clatot Landsholdsfodbold - 24. jun. 2019 - kl. 08:00 Kæmpe konflikt: Nægter at forlade hotellet

Læs også: Se også: VM-stjernens private mareridt: Derfor måtte hun kysse sin mand

Philip Billing topper lønhierarkiet på U21-landsholdet. Her tjekker Marcus Ingvartsen hans guldur i en hyggestund på spillerhotellet. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Det store løntjek: Det tjener U21-drengene

Thomas de Gendt (i prikker) er altid populær blandt holdet.dks tour-managere. Foto: Claus Bonnerup Sport og Spil Kongen af Tour-manager: Ham her kan give dig drømmestart

Christian Lønstrup blev suspenderet fra sin stilling som cheftræner for FC Roskilde, efter han anklagede flere spillere fra holdet i at have medvirket i matchfixing. Foto: Jens Dresling Sport og Spil 48 vanvittige timer: Lønstrup overhørte det værste til privat fest

11 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere