Lidt for hurtig på EM-aftrækkeren

Premierminister Boris Johnson tilbød, at England kunne overtage sommerens slutrunde, men den går ikke, lyder det fra FA og UEFA

Onsdag kl. 21 mødes Barcelona og Sevilla i en afgørende semifinale i Copa del Rey - se den eksklusivt i Ekstra Bladet+

Det gik pænt hurtigt med at få skudt den historie ned...

I England var der pludselig en stor begejstring, for måske kunne fodbolden komme rigtig hjem til sommer, hvor sportens moderland kunne blive solo-vært for EM-slutrunden i stedet for formatet med de mange værter.

Coronavirussen har gjort meget for at sætte det omfattende EM i fare, og da Englands premierminister Boris Johnson tilbød, at der kunne afvikles flere kampe i landet, rullede spekulationerne i aviserne: Kunne England overtage det hele?

Onsdag morgen blev det fortalt, at ti stadioner stod standby til den store manøvre, men op af formiddagen er historien allerede skudt ned.

FA og UEFA melder nej til komplet overtagelse, skriver The Times.

- UEFA holder fast i at holde mesterskabet i 12 lande, ligesom det blev aftalt sidste år, lyder det fra en UEFA-talsmand til mediet.

- Der er ingen andre planer, der forfølges.

Artiklen fortsætter under videoen ...

EM er blandt andet planlagt til at skulle afholdes i København.
 

Det engelske fodboldforbund har ifølge mediet afvist ideen, fordi der simpelthen ikke er nok tid til at få styr på logistikken til så stor en begivenhed.

England vaccinerer hurtigere end landene på kontinentet, og det skulle have fået dem i førersædet til at få fans på stadion - en af de store drømme for alle involveret i EM.

Wembley har allerede syv kampe ved slutrunden, mens København har fire. Danmarks tre gruppekampe samt en 1/8-finale.

Der er 100 dage til slutrundens begyndelse, og i næste måned ventes det bekræftet, hvordan mesterskabet skal afvikles.

Vanvittige tal! Barcelona sætter deres lid til Messi

Viaplay-bombe: Her er løsningen til sportsfans

Laudrup tog ham på fersk gerning