Annonce:
Annonce:

Lindstrøms indtog i Bundesligaen imponerer

Kasper Hjulmand ser lovende takter fra Jesper Lindstrøm efter skiftet fra Brøndby til Eintracht Frankfurt

Jesper Lindstrøm ses her i aktion mod Borussia Dortmund i Bundesligaen. Den kamp vandt Dortmund med 5-2. Foto: Anke Waelischmiller/Sven Simon/Ritzau Scanpix
Jesper Lindstrøm ses her i aktion mod Borussia Dortmund i Bundesligaen. Den kamp vandt Dortmund med 5-2. Foto: Anke Waelischmiller/Sven Simon/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold

Fodboldlandstræner Kasper Hjulmand er imponeret af, hvordan den tidligere superligaprofil Jesper Lindstrøm har håndteret sommerens klubskifte fra Brøndby til bundesligaklubben Eintracht Frankfurt.

Indtil videre har den 21-årige danske offensivspiller overgået landstrænerens forventninger, og det er også derfor, at Lindstrøm er forfremmet fra U21- til A-landsholdet efter en række afbud.

- Jeg er overrasket. Jeg synes ikke, det var, hvad man kunne forvente, når en ung dansk spiller kommer til Bundesligaen.

- Vi har set før, at det tager tid for unge danske spillere både at træde et niveau op og træde ind i omklædningsrummet og sætte sig i respekt. Det er ikke sådan lige til.

- Lindstrøm har sat i respekt fra start med kvalitet. Han spiller fuldstændig frit og har været en af deres bedste på den offensive del af banen, siger landstræneren.

Annonce:

Lindstrøm blev skiftet ind i pausen af Frankfurts ligapremiere mod Dortmund, og siden er han startet inde i kampene mod Augsburg og Bielefeld. Bider han sig fast i startopstillingen, kan man tale om et meget vellykket klubskifte, mener Hjulmand.

- Jeg synes, at 'Jobbes' skifte til Frankfurt er gået godt. Han har fået tre ligakampe for Frankfurt og er bare gået direkte ind på holdet og har spillet.

- Han er steppet et niveau op og har spillet godt. Det er et godt skifte for sådan en knægt, hvis han kan hægte sig på og få fast spilletid i Bundesligaen, siger landstræneren.

Samtidig mener han, at den rapfodede kreatør passer perfekt ind i den stærke tyske liga.

- Når kampene åbner sig, som de gør i Tyskland, så er det helt perfekt for ham, at det går frem og tilbage, for så får han lidt plads til at drive bolden, og i den fase har han været stærk, siger Kasper Hjulmand.

Jesper Lindstrøm har spillet en A-landskamp. Det var den coronaafbudsramte testkamp mod Sverige i november sidste år.

Annonce:

Offensivspilleren har muligheden for at øge det antal i løbet af den kommende uge, der byder på tre VM-kvalifikationskampe mod Skotland, Færøerne og Israel.

Opgøret mod Skotland spilles onsdag aften i Parken.

FAKTA: Danmark og Skotland har aldrig spillet uafgjort

Onsdag aften spilles den 18. fodboldlandskamp mellem Danmark og Skotland på herresiden, når de to landshold mødes i Parken i VM-kvalifikationen.

Ingen af de foregående 17 opgør mellem holdene er endt uafgjort.

Værd at bemærke er også, at de to hold ikke har mødtes i en kamp med point på spil siden VM-gruppespillet i Mexico i 1986, hvor Preben Elkjær blev matchvinder. Se oversigten over dem her:

* 1932: Danmark - Skotland 3-1 (testkamp).

* 1951: Skotland - Danmark 3-1 (testkamp).

* 1952: Danmark - Skotland 1-2 (testkamp).

* 1968: Danmark - Skotland 0-1 (testkamp).

* 1970: Skotland - Danmark 1-0 (EM-kvalifikationskamp).

* 1971: Danmark - Skotland 1-0 (EM-kvalifikationskamp).

* 1972: Danmark - Skotland 1-4 (VM-kvalifikationskamp).

* 1972: Skotland - Danmark 2-0 (VM-kvalifikationskamp).

* 1975: Danmark - Skotland 0-1 (EM-kvalifikationskamp).

* 1975: Skotland - Danmark 3-1 (EM-kvalifikationskamp).

* 1986: Danmark - Skotland 1-0 (VM-gruppekamp, neutral bane).

* 1996: Danmark - Skotland 2-0 (testkamp).

* 1998: Skotland - Danmark 0-1 (testkamp).

* 2002: Skotland - Danmark 0-1 (testkamp).

* 2004: Danmark - Skotland 1-0 (testkamp).

* 2011: Skotland - Danmark 2-1 (testkamp).

* 2016: Skotland - Danmark 1-0 (testkamp).

Samlet: Ti skotske sejre, syv danske sejr. Målscoren hedder 21-15 i Skotlands favør.

Kilde: DBU's landsholdsdatabase.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er farligt at leve, du kan dø af det
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: