Annonce:
Annonce:

Løfter sløret: Fodboldbossens ufattelige luksusliv

Tidligere kæreste beretter i ny dokumentar om FIFA-insiders ekstravagante og korrupte liv

I 2015 indrømmede Chuck Blazer bestikkelse i FIFA-sag
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold

Amerikanske Chuck Blazer er legemliggørelsen på den bundkorrupte topledelse i det internationale fodboldforbund, FIFA, under den tidligere præsident Sepp Blatter.

Fra 1996-2013 var han medlem af FIFA's magtfulde inderkreds og levede et liv på første klasse for sit deltidsjob.

I en kommende dokumentar på Discovery+ fortæller kæresten til nu afdøde Chuck Blazer, hvor ekstravagant livsstilen var.

- Hvor end vi var henne, fik vi en bil med privatchauffør, vi blev fløjet med privatfly, og hver gang vi spiste middag var det med musikere og vin til 2500 kroner flasken. Det var ufatteligt, hvor meget der blev brugt på at holde os glade, fortæller Mary Lynn Blanks, kæresten gennem et årti, ifølge Daily Mail.

Annonce:

Som FIFA-VIP'en ledsager besøgte Blanks 40 lande, mødte kongelige som Dronning Elizabeth, Prins William, den japanske kejserfamilie (og David Beckham). Hun fik gaver af Vladimir Putin og delte et fly med Nelson Mandela.

Læs mere om Chuck Blazer her: Her er den mægtige muldvarp, der smadrer FIFA

I fødselsdagsgave fik hun engang en klassisk Mercedes Adenauer til en million kroner (før danske afgifter), som kun var til at lufte, når New York-parret besøgte FIFA-hovedkvarteret i Zürich.

Udover det officielle honorar på 200.000 dollar årligt, var der kontante gaver.

- Mine ture til Zürich blev næsten som at pendle, hver måned, og hver gang havde vi 20.000 dollar med hjem fra FIFA, fortæller hun.

Dette billede er fra 2011. Fire år senere blev Chuck Blazer bandlyst fra fodbold på grund af omfattende korruption. Foto: Arnd Wiegmann/Ritzau Scanpix
Dette billede er fra 2011. Fire år senere blev Chuck Blazer bandlyst fra fodbold på grund af omfattende korruption. Foto: Arnd Wiegmann/Ritzau Scanpix
 

- Eksekutiv-medlemmerne blev behandlet som konger, fordi de beslutter, hvor der skal være VM. Alle vil være på deres gode side, så de gør, hvad der kræves for at sikre, at den person er din nye bedste ven.  

Blazer døde i 2017 som 72-årig.

Annonce:

Han havde to lejligheder i Trump Tower på Manhattan, den ene af dem til sin kat, og sidst i livet kunne man se ham køre rundt på sin el-scooter med en papegøje på skulderen.

I 2011 blev han meddeler for det amerikanske forbundspoliti, FBI, som sammen med skattemyndighederne, IRS, kunne bevise, at han ikke havde betalt skat i 14 år, mens han ragede ulovlige penge til sig fra tv- og sponsoraftaler.

Herefter begyndte han at assistere FBI med blandt andet aflytninger af FIFA-toppen.

LÆS OGSÅ: Det beskidte spil - Putin frygtede at miste VM

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
A-kraft i baghaven - manges haver står klar
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: