'Luk os ind, DBU'

Der kommer til at være 9.000 færre tilskuere til Danmarks åbningskamp mod Finland, end der ellers er tilladt

'Luk os ind, DBU'

DBU mener ikke, at det ikke kunne lade sig gøre at få flere ind til kampen mod Finland med så kort varsel.

Selvom der nu er blevet givet tilladelse til, at der må være 25.000 tilskuere i Parken til EM-kampene, så må Danmarks åbningskamp mod Finland nøjes med kun at have 15.900 fans på lægterne.

Efter politikerne natten til torsdag kunne fortælle, at de i den seneste genåbningsaftale havde øget tilskuerkapaciteten til kampen, måtte DBU fortælle, at de ikke vil kunne nå at klargøre Parken til 9.000 ekstra fans til kampen mod Finland.

Det må vente til kampene mod Belgien og Rusland.

Ekstra Bladet tog ud foran Parken for at dele kasketter ud med skriften 'Luk os ind, DBU' og tale med folk om, hvad de tænker om billetkaosset, der har været op til EM, og at der ikke må komme 25.000 tilskuere ind til kampen mod Finland.

Janus og Mathias glæder sig til EM. Foto: Tariq Mikkel Khan
Janus og Mathias glæder sig til EM. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

Janus, 20, Farum
Janus er sammen med sine venner ude at hygge i Fælledparken. Han kan ikke se det store problem i at få flere tilskuere ind i Parken til kampen mod Finland.

- Hvad tænker du om, at der kun må komme omkring 16.000 i stedet for 25.000 ind til kampen mod Finland?

- Som restriktionerne er nu, og der er givet grønt lys for det, så kan jeg ikke se, hvorfor det skulle være et stort problem.

- Kan du forstå, hvorfor det er svært for DBU at få de 10.000 tilskuere ekstra ind?

- De har jo arrangeret større kampe før med den kapacitet, så jeg ikke kan se problemet.

- Politikerne valgte jo først natten til torsdag, at der må komme 25.000 ind, hvad tænker du om, at det er så kort tid inden, at politikerne finder ud af det?

- Det er jo ikke en nyhed, at EM er her lige nu, så det kunne man godt have tænkt på forinden.

-----

Frej havde glædet sig til at kunne tage til at se Danmarks kampe sammen med tusindvis af andre danskere foran storskærmen. Foto: Tariq Mikkel Khan
Frej havde glædet sig til at kunne tage til at se Danmarks kampe sammen med tusindvis af andre danskere foran storskærmen. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

Frej, 42, Hvidovre
Da Ekstra Bladet møder Frej i Fælledparken, fortæller han med det samme, hvor ærgerlig han er over, at det ikke bliver til den store fodboldfest, som han havde håbet.

- Du siger, du er irriteret over billetsituationen. Hvorfor?

- For det første havde jeg glædet mig til at kunne sidde med mine kammerater og se Danmark på en storskærm et eller andet sted. Det eneste sted er jo Ofelia Plads, og de billetter blev jo revet væk. Nu skal jeg se kampen alene derhjemme.

- Jeg havde lyst til at tage trøjen på hovedet og se kampen med 20.000-30.000 andre på storskærm i Fælledparken.

- Politikerne har jo sagt, at der godt må komme 25.000 tilskuere ind i Parken, men til kampen mod Finland er det kun cirka 16.000, der må komme ind, har DBU sagt. De kunne ikke nå det.

- De kunne ikke nå det, mener du det? Nej, jeg har ingen ord. Vi kunne være 25.000, og vi er 15.000, ja. Lad os nu være 25.000 derinde.

Trine kunne godt have tænkt sig, at politikerne kunne have været hurtigere ud. Foto: Tariq Mikkel Khan.
Trine kunne godt have tænkt sig, at politikerne kunne have været hurtigere ud. Foto: Tariq Mikkel Khan.

Frej sidder sammen med en gruppe veninder og nyder den varme sommerdag. En af dem hedder Trine, hun har også svært ved at forstå, hvorfor det skulle tage så lang tid for politikerne at bestemme, at der må komme flere ind i Parken.

- Politikerne er for langsomme med deres udmeldinger.

- Du tænker, at politikerne kunne have været hurtigere?

- Bestemt, meget hurtigere. Hvis de kunne have meldt det ud allerede i sidste uge, så havde der været bedre tid til at få folk ind på deres pladser, så de er for langsomme.

-----

Oliver har betalt 1200 kroner for at se Danmark-Finland. Foto: Tariq Mikkel Khan
Oliver har betalt 1200 kroner for at se Danmark-Finland. Foto: Tariq Mikkel Khan

Oliver, 25, Brønshøj
Oliver er en af de få danskere, der skal ind til kampen. Han fik ikke billetter igennem DBU, men det lykkedes ham at skaffe en billet igennem en tredjepart, som Oliver har betalt 1200 kroner for.

- Du er en af de heldige danskere, der skal ind til kampen mod Finland, hvor meget glæder du dig?

- Det bliver ekstremt fedt. Landsholdstrøjen er på plads, og forhåbentligt er der øl ude foran stadion, og så er vi klar. Danmark vinder 3-0, det er forhåbentlig den kamp, vi scorer flest mål. Det glæder jeg mig til.

--------- SPLIT ELEMENT ---------