Målfest og straffe-kiks: Giganter booker EM-billetter

Tyskland vandt hjemme over Hviderusland, mens Holland spillede uafgjort ude mod Nordirland

Tyskland er EM-klar efter en knusende 4-0-sejr over Hviderusland. Foto: INA FASSBENDER/RITZAU SCANPIX
Tyskland er EM-klar efter en knusende 4-0-sejr over Hviderusland. Foto: INA FASSBENDER/RITZAU SCANPIX

Holland og Tyskland er klar til EM i fodbold næste sommer.

Tyskland sprudlede, da det blev til en sikker sejr på 4-0 hjemme over Hviderusland i EM-kvalifikationen.

Hollands resultat var knap så sprudlende, da holdet måtte nøjes med 0-0 ude mod Nordirland.

Begge resultater var dog nok til at sikre de to store fodboldnationer billetter til næste års EM-slutrunde.

Tyskland er nummer et i gruppen med 18 point efter syv kampe, mens Holland følger efter på andenpladsen med 16 point.

Nordirland har på tredjepladsen 13 point efter syv kampe, men vil ikke kunne vippe hollænderne af pinden på grund af dårligere indbyrdes resultater de to lande imellem.

Holland vandt nemlig 3-1 i det omvendte opgør mod nordirerne.

For Tyskland åbnede Matthias Ginter målfesten kort før pausen med en elegant scoring til 1-0.

Kort efter pausen fordoblede Leon Goretzka den tyske føring på et fladt spark efter et hjørnespark.

Midtbanespilleren Toni Kroos ville også lege med og satte de næste to mål ind med overlegen teknik og gjorde det til slutresultatet 4-0.

Hviderusland kunne have reduceret imellem de to Kroos-scoringer, men sådan skulle det ikke gå.

Manuel Neuer reddede et straffespark et kvarter før tid, da keeperen havde læst forsøget fra Igor Stasevich.

Foto: David Klein/Ritzau Scanpix
Foto: David Klein/Ritzau Scanpix
 

Der var anderledes høj spænding i kampen i Belfast.

Nordirland havde en gylden chance på et straffespark for at komme foran, men midtbanespilleren Steven Davis brændte fra pletten efter lidt over en halv time.

Og der blev ikke scoret et eneste mål i den kamp, hvilket udløste stor jubel i den hollandske lejr.

Også Kroatien og Østrig blev EM-klar med hjemmesejre over henholdsvis Slovakiet og Nordmakedonien.

Sælger Ståle Solbakken og FCK kampen mod Lugano for at stå bedre rustet mod Brøndby? Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Superligaens brændpunkter: Advarselsklokkerne ringer i Parken

Foto: EA Sports Sport og Spil Stor guide: Sådan bliver du god til FIFA 20

2 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere