Mancini sætter ord på frygtelig nedtur

Italien chokerer fodboldverdenen igen, da de misser VM for anden gang. Roberto Mancini var frustreret efter kampen og ville ikke snakke om sin fremtid som cheftræner for Italien

Blot otte måneder adskiller toppen og bunden af Roberto Mancinis karriere. Foto: Jason Cairnduff/Ritzau Scanpix
Blot otte måneder adskiller toppen og bunden af Roberto Mancinis karriere. Foto: Jason Cairnduff/Ritzau Scanpix
Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold

Blot otte måneder efter at de kunne fejre EM-triumfen, leverede det italienske landshold den helt store skuffelse.

De kommer ikke med til verdensmesterskaberne i Qatar, efter de tabte 1-0 til Nordmakedonien torsdag aften.

- Sejren til EM var det mest vidunderlige øjeblik i min karriere. Det, der skete her til aften, er den største skuffelse, sagde Roberto Mancini efter kampen.

Italiens vej til EM så ellers fornuftig ud på papiret. De skulle vinde over Nordmakedonien og derefter møde enten Portugal eller Tyrkiet.

Det var derfor også en optimistisk Roberto Mancini, som udtalte sig forud for kampen imod Nordmakedonien.

- Vores mål er at vinde VM. For at gøre det skal vi vinde de to kampe, sagde Mancini ifølge Det europæiske fodboldforbunds (UEFA) hjemmeside.

Artiklen fortsætter under billedet..

Roberto Mancini holdet trofæet efter EM-sejren i sommeren 2021. Ved siden af ham(til højre red.) står forsvarslegenden Georgio Chiellini. Foto: Roberto Monaldo/Ritzau Scanpix
Roberto Mancini holdet trofæet efter EM-sejren i sommeren 2021. Ved siden af ham(til højre red.) står forsvarslegenden Georgio Chiellini. Foto: Roberto Monaldo/Ritzau Scanpix
 

Farvel til Mancini?
Efter nederlaget har flere medier spekuleret i, om det var den sidste kamp, hvor Mancini står i spidsen for 'Azzurri', men han mener ikke selv, at tiden er inde til at tale om hans fremtid som cheftræner.

- Der er for meget skuffelse til at snakke om min fremtid lige nu. Jeg føler for spillerne, sagde Mancini.

Den italienske forsvarslegende og tidligere verdensmester Giorgio Chiellini forsvarer cheftræneren.

- Vi er meget skuffede. Vi spillede godt, men vi manglede at score. Jeg er stolt af mine holdkammerater. Jeg håber, at træner Mancini vil blive, sagde Chiellini efter kampen.

Italien gør dermed Danmark selskab i gruppen af landshold, som ikke kvalificerer sig til VM, som forsvarende europamestre. Udover Danmark og Italien har Grækenland og Tjekkoslovakiet også opnået dette.

Læs også: Gavmild chef i barsk branche - Kevins dyre gaver

LIGE NU
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Kristendemokraterne ligner efterhånden en abort

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+

LIGE NU