Hverken Romelu Lukaku, Dries Mertens, Youri Tielemans eller Yannick Carrasco er med i startopstillingen for Belgien i kampen mod Finland.
Det erfarer den normalt pålidelige belgiske avis Het Nieuwsblad.
Mandag skal Belgien spille sin sidste gruppekamp ved EM-slutrunden, når de tørner sammen med Finland. Belgierne har sikret sig en plads videre til ottendedelsfinalerne, efter de har vundet de første to kampe i gruppespillet.
Nu tyder noget på, at den belgiske landstræner Roberto Martinez vil spare flere af stjernerne. Ifølge Het Nieuwsblad vil landstræneren foretage intet mindre end ni ændringer i startopstillingen fra kampen mod Danmark i torsdags.
De eneste to tilbageværende spillere i startopstillingen er målmand Thibaut Courtois og midtstopper Jason Denayer får genvalg fra start i kampen mod Finland. Det skal siges, at Kevin de Bruyne og Eden Hazard skulle være med fra star. Stjerneduoen startede på bænken mod Danmark, men begge kom ind i anden halvleg og gjorde en afgørende forskel.
Mandagens kamp mellem Belgien og Finland har kampstart klokken 21.00, hvor også Danmarks kamp mod Rusland bliver sparket i gang. Belgien risikerer at miste førstepladsen, hvis de taber til Finland.
Den forventede startopstilling hos Belgien
Courtois - Denayer, Boyata, Vermaelen - Chadli, Witsel, Praet, Trossard - Hazard, De Bruyne - Batshuayi