Medie: Chelsea chokeret over krav

Ifølge The Telegraph ændrede Andreas Christensens lejr krav til en ny kontrakt med Chelsea i sidste øjeblik

Andreas Christensen ville ikke tale om kontraktsituationen tirsdag. Foto: Lars Poulsen
Andreas Christensen ville ikke tale om kontraktsituationen tirsdag. Foto: Lars Poulsen

Til sommer udløber Andreas Christensens kontrakt med Chelsea, og selvom det længe så ud til, at en kontraktforlængelse ville komme på plads, er der i den seneste tid kommet mere tvivl om danskerens fremtid.

For nogle uger siden kunne flere medier berette, at forhandlingerne mellem parterne havde ligget stille siden august.

Nu kan The Telegraph angiveligt beskrive, hvad problemet i forhandlingerne mellem “AC” og London-klubben består i.

Således skriver den normalt pålidelige avis, at Chelsea var overbevist om, at parterne var nået til enighed om en femårig aftale. Men i sidste øjeblik blev kravene fra Andreas Christensens agent ændret: I stedet for en femårig aftale ville han have en treårig kontrakt.

Chelsea skal have været “i chok” over udviklingen, og ingen af parterne ville gå kompromis ifølge avisen, hvorfor det altså er endt i stilstand.

Onsdag fortalte 25-årige Andreas Christensen at den manglende kontraktforlængelse ikke skyldes, at han føler sig dårligt behandlet i klubben.

- Det kan jeg overhovedet ikke genkende. Jeg føler mig værdsat. Jeg er stadig glad. Jeg nyder fodbolden, sagde han blandt andet og tilføjede, at han ikke tænker på så meget på situationen.

Såfremt en aftale ikke falder på plads inden årsskiftet, vil danskeren frit kunne forhandle med andre klubber fra 1. januar om et sommerskifte.

Andreas Christensen kom til Chelsea som 16-årig i 2012 fra Brøndby IF. Siden har han spillet 140 kampe for storklubben, mens han også undervejs har været udlejet til Borussia Mönchengladbach.

Andreas Christensen om vildt landsholdsår – EM-semifinalen var højdepunktet, selvom det gjorde ondt

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Det er fuldstændig hat og briller