Medie: Messi har taget beslutning om landsholdsfremtiden

Argentinas anfører, Lionel Messi, kommer ikke til at spille venskabskampene mod Guatemala og Columbia, og det virker usandsynligt, at han spiller mere for sit land i 2018, ifølge ESPN

Mon ikke Argentina kommer til at savne Lionel Messi, hvis han har spillet sin sidste kamp? Se den lille magiker trylle for sit landshold her. (Video: AP)

Landsholdskarrieren har budt på en del skuffelser for Lionel Messi. Tabte finaler, et landsholdsstop og dertilhørende comeback, samt et relativt tidligt exit fra årets VM slutrunde er en del af historien om Messis tid for Argentina.

Netop den skuffende VM slutrunde har fået de fleste til at spekulere i, om Lionel Messi ville sige farvel til landsholdet - igen. Indtil videre har der været tavst fra superstjernen, men nu skriver ESPN, at der er taget en foreløbig beslutning.

Det blev et skuffende VM for Messi og Argentina. Foto: AP
Det blev et skuffende VM for Messi og Argentina. Foto: AP
 

Ifølge deres kilder har Messi indtil videre besluttet at tage en pause fra landsholdet. Det betyder blandt andet, at han ikke er med i træningskampene mod Guatemala og Columbia, der bliver spillet i september. Faktisk forventes han slet ikke at trække i nationaldragten mere i 2018.

Ifølge Clarin Sports er det endnu uvist, om Messis pause bliver til et permanent stop. Ifølge mediet har den midlertidige landstræner, Lionel Scaloni, ringet til Messi for at høre, hvad Barcastjernens tanker om landsholdet er, og det var altså her, Messi fortalte, at han har brug for en pause.

Det giver Messi endnu mere tid til at fokusere på FC Barcelona, hvor han som nyudnævnt anfører fik lov til at løfte den spanske Super Cup, da holdet søndag slog Sevilla. Det var hans 33. titel med klubben, hvilket gør ham til den mest vindende spiller i klubbens historie - hvilket også er lidt af et plaster på landsholdssåret.

Se også: Chokerende melding: La Liga skal spilles i Nordamerika

3 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere