Medie: VM i fodbold 2022 spilles om vinteren

Flere kilder siger ifølge Sports Illustrated, at VM i Qatar skal afvikles i november og december

Skal der kæmpes om dette trofæ i vintermånederne i stedet? (Foto: AP)
Skal der kæmpes om dette trofæ i vintermånederne i stedet? (Foto: AP)

Den omstridte VM-slutrunde i fodbold i Qatar i 2022 skal afvikles i november og december.

Det skriver magasinet Sports Illustrated, der har sin information fra flere kilder.

Ifølge kilderne vil en arbejdsgruppe hos det internationale fodboldforbund, FIFA, foreslå afvikling af slutrunden på dette tidspunkt på et møde i Doha i næste uge.

Se også: Endelig: DBU i TOTAL u-vending

Derefter vil FIFAs eksekutivkomité træffe den endelige beslutning på et møde i Zürich i næste måned.

Fodboldens VM-slutrunder er altid blevet afviklet om sommeren i juni og juli, men ekstreme varmeforhold i Qatar på dette tidspunkt af året gør det problematisk at holde fast i traditionen.

En afvikling i november og december vil dog give en række udfordringer for fodboldkalenderen i særligt europæisk klubfodbold.

De fleste nationale fodboldligaer er i fuld gang på dette tidspunkt, og også de europæiske klubturneringer Champions League og Europa League har normalt spilleterminer i årets to sidste måneder.

Mange migrantarbejdere lever stadig som slaver i Qatar. De bor i usle lejre. Ti mand i små rum og flere steder uden rindende vand. Desværre er det ikke alle, der vågner hver morgen. 400.000 nepalesiske migrantarbejdere træller i Qatar. Der dør en af dem hver anden dag. Foto: Lars Poulsen Meninger Derfor kan Qatar miste VM

Den kommende VM-slutrunde i Qatar har været til stor diskussion af flere årsager. FIFA er blevet anklaget for korruption i forbindelse med tildelingen af værtsskabet, og forbundet har fået udarbejdet en rapport, der skulle opklare dette.

Også rapporten har været omdiskuteret, fordi FIFA ikke har villet offentliggøre rapporten i dens fulde længde.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere