Annonce:
Annonce:

Mere landsholds-ballade: Utilfredse spillere tog privatfly hjem

Flere landsholdsspillere, heriblandt Mathias 'Zanka' Jørgensen, var angiveligt utilfredse med DBU's planlægning af rejsen hjem fra landskampen mod Rumænien. Derfor rejste de selv med et andet fly hjem, erfarer DR Sporten

Mathias 'Zanka' Jørgensen og andre spillere er centrum for nye landsholdsuroligheder. Foto: Lars Poulsen
Mathias 'Zanka' Jørgensen og andre spillere er centrum for nye landsholdsuroligheder. Foto: Lars Poulsen
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold

Der er nok engang ballade i landsholdslejren. Faktisk kom den seneste uro efter Danmarks 0-0-kamp i Cluj, Rumænien, 26. marts.

DR Sporten erfarer, at fem spillere, heriblandt heriblandt Mathias ’Zanka’ Jørgensen, Peter Ankersen og Andreas Cornelius var mugne over DBU's rejseplanlægning i kølvandet på kampen. Derfor valgte de nævnte spillere tage et privatfly, betalt af egen lomme, hjem til Danmark. Det skriver DR Sporten.

De tre FCK'eres privatflytur betød, at de landede i Danmark seks timer efter kampens afslutning. Dermed var de i København natten mellem 26. og 27. marts, klokken 02.47 om natten.

Den resterende del af landsholdstruppen, heriblandt William Kvist og træner Åge Hareide, var først tilbage i Danmark 15 timer senere. Rejsen med Lufthansa fra Cluj bragte landsholdsspillerne over München, inden de landede i Kastrup.

Annonce:

Ingen af de tre FCK-stjerner fra privatflyturen har ønsket at udtale sig om soloturen hjem. FCK bekræfter dog over for DR Sporten, at 'Zanka' og Andreas Cornelius troppede op på 'Løvernes' anlæg om morgenen umiddelbart efter landskampen. Det skriver DR Sporten.

Undrer sig over episoden
Ofte flyver landsholdsspillere hjem med forskellige fly, fordi de skal tilbage til forskellige klubber rundt omkring i Europa. Men alternative rejser betales normalt af enten DBU eller spillerens klub. Spillere, der holder til i Danmark, rejser for det meste hjem med samme fly, når de har været på landsholdsopgave.

I Spillerforeningen undrer man sig over, at privatfly-situationen er opstået til at begynde med.

- Det er et eksempel på, at spillerne gerne vil optimere tingene omkring sig og har haft brug for at komme hurtigere hjem end DBU kunne arrangere. Og så har de taget action på det på den måde. Det har de heldigvis haft mulighed for, siger direktør i Spillerforeningen, Mads Øland.

Alligevel finder han det besynderligt, at nogen spillere tager hjem før andre efter en landskamp.

Annonce:

- Jo det er det. Og det burde slet ikke være nødvendigt. Det burde være DBU, der havde arrangeret noget, som var tilfredsstillende tidsmæssigt og praktisk i forhold til de aktiviteter, man skal lave i sin klub efterfølgende. Det har ikke været tilfældet her, og så har spillerne været nødt til at agere, siger Mads Øland.

DBU har ikke ønsket at kommentere sagen. DR Sporten skriver dog, at landstræner Åge Hareide var vidende om situationen og accepterede de nævnte spilleres rejse med privatfly hjem til Danmark.

TV-ekspert scorer landstrænerjob

FIFA melder klart ud: Historisk ændring til VM

Drøm bare om Eriksen og Barca: Men prisen bliver sindssyg

Fordel at være FCK-spiller? Nu svarer Hareide igen på markant kritik

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

I naturen foregår sex, vold, incest og voldtægter
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: