Messi hænger dommer ud på Instagram

Lionel Messi var tilsyneladende ikke tilfreds med dommeren i nattens kamp

Lionel Messi er ikke tilfreds med dommeren trods sejren over Peru. Foto: ALEJANDRO PAGNI/Ritzau Scanpix
Lionel Messi er ikke tilfreds med dommeren trods sejren over Peru. Foto: ALEJANDRO PAGNI/Ritzau Scanpix

Lionel Messi og Argentina fortsatte deres succesfulde kvalifikation til VM natten til fredag med en sejr over Peru på argentinsk jord, men efter kampen var superstjernen tilsyneladende ikke helt tilfreds med alt.

I et opslag på det sociale medie Instagram rettede Lionel Messi således kritik mod den brasilianske dommer Wilton Pereira Sampaio, der passede fløjten i opgøret.

- Hård kamp, der var svær at spille. Der var meget vind, og de (peruanerne, red.) efterlod meget lidt plads. Dommeren, der dømte kampen, gjorde det samme som altid. Det ser ud til, at han gør det med vilje. Men hey, tre vigtige point, der bringer os tættere på målet (VM, red.), skrev Messi på Instagram.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

Messi uddyber ikke præcis, hvad Wilton Pereira Sampaio altid gør, men det argentinske medie TyC Sports mener at vide, at argentineren er meget irriteret over dommerens tendens til at dømme mange frispark. Hele 32 gange stoppede han således kampen for at dømme frispark eller straffespark.

Der var samtidig et par omdiskuterede situationer, påpeger TyC Sports: Blandt andet fik Argentina ikke et straffespark i en situation med Lautaro Martinez, mens Peru derimod blev tilkendt et i anden halvleg, hvor målmand Emi Martinez nedlagde peruanernes Jefferson Farfan.

Med sejren er Argentina ubesejrede i VM-kvalifikationen, hvor de er nummer to. Kun Brasilien er foran dem i den sydamerikanske kvalifikationsgruppe, hvorfra de fire bedste hold kvalificerer sig direkte til slutrunden.

Seneste nyt

Hun mobber. Hun intimiderer. Hun håner.

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.