Midt i konflikten: Landstræner-assistent forklarer sit pludselige stop

Adolfo Rodriguez er stoppet som assistenttræner på Danmarks futsallandshold efter spilleres hjælp til DBU

Ekstra Bladet følger op med status på konflikten efter Danmarks testkamp. Se med her.

Flere spillere fra det danske futsallandshold var med i truppen, da det danske nødlandshold onsdag tabte 0-3 ude til Slovakiet i en testkamp.

Truppen bestod af spillere fra blandt andet 2. division, og også seks spillere i truppen var fra det danske futsallandshold.

Som følge af fodboldkonflikten mellem Dansk Boldspil-Union (DBU) og Spillerforeningen udtog DBU en ny trup tirsdag, og samme dag sagde Adolfo 'Dolle' Rodriguez sit job som assistenttræner op på futsallandsholdet ifølge TV2 Sport.

- Du er velkommen til at tolke det, som du vil, siger Adolfo Rodriguez til TV2 Sport, men han uddyber sin beslutning i et langt indlæg på Facebook.

- Jeg har ikke fortrudt min beslutning, selv om nogle af jer har spurgt, om jeg ikke har gjort det ovenpå den flotte præstation af spillerne i går (onsdag, red.).

- Jeg var meget imponeret over indsatsen i landskampen, og jeg vil sige stort tillykke til alle gutterne med det overraskende, flotte resultat. Det kan alle være stolte af.

- Men jeg har nogle principper og værdier, som jeg ikke går på kompromis med, og et af dem er, at jeg ikke selv under nogen omstændigheder vil tage konfliktramt arbejde, skriver Rodriguez.

Længere nede i sit indlæg fastslår den tidligere assistenttræner årsagen.

- Når jeg sagde op med hævet pande, så er det, fordi jeg sætter solidaritet og fællesskab meget højt. Jeg er opvokset i Albertslund, som heldigvis stadig er en rød højborg og er præget af disse værdier, siden jeg som fireårig kom til Danmark som flygtning fra Chile.

- Min familie og jeg er blevet taget godt imod og har alle haft politiske holdninger, som var præget af vores baggrund fra Chile og opvækst i Albertslund.

Mange danskere har henvendt sig for at få rabat på deres billetter, hvis ikke Danmarks bedste spillere tropper op mod Wales i Aarhus. Foto: Lars Poulsen Landsholdsfodbold - 6. sep. 2018 - kl. 18:01 DBU vil ikke love 'amatør-rabat' til utilfredse danske fans

Hverken John Faxe Jensen eller spillerne ved, om de skal stille op til kampen mod Wales i Aarhus søndag. Foto: Lars Poulsen Landsholdsfodbold - 6. sep. 2018 - kl. 15:42 DBU-chef afslører vigtig deadline inden Wales-kamp

Det danske hold var godt tilfredse med 0-3-resultatet. Foto: Lars Poulsen Landsholdsfodbold - 6. sep. 2018 - kl. 18:53 Dansk tv-kommentator svarer på kritik efter 'reality-show'

Det danske vikar-landshold leverede en mandfolkeindsats mod Slovakiet. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Agenterne fælder dom: Landsholds-vikarer kan score kassen nu

Vikar-holdet eller camping-holdet? Danskerne har fået mange kælenavne rundt omkring. Foto: Lars Poulsen Landsholdsfodbold - 6. sep. 2018 - kl. 09:31 Hele verden taler om det danske 'camping-hold'

104 kommentarer
Vis kommentarer