Morten Olsen fik henvendelse fra Australien om VM-job

Det Australske Fodboldforbund rettede henvendelse til Morten Olsen om landstrænerjob, men han sagde nej tak

Morten Olsen kunne have stået over for Danmark ved sommerens VM, hvis han havde sagt ja tak til Australien. Foto: Jens Dresling
Morten Olsen kunne have stået over for Danmark ved sommerens VM, hvis han havde sagt ja tak til Australien. Foto: Jens Dresling

Når Danmark 21. juni møder Australien ved VM i fodbold i Rusland, står hollænderen Bert van Marwijk i spidsen for det australske hold.

Men under andre omstændigheder kunne træneren for Australien måske have været ingen ringere end Morten Olsen, Danmarks landstræner fra 2000 til 2015.

Den 68-årige dansker fortæller ifølge TV2's hjemmeside, at Det Australske Fodboldforbund kontaktede ham, da forbundet var på udkig efter en landstræner.

- Det var som landstræner. Jeg blev bedt om at komme til samtale og vidste, at der var to trænere.

- Men jeg sagde nej. Det ville jeg ikke. Det havde været spændende for medierne, men nej, nej, siger Morten Olsen.

Efter at have kvalificeret Australien til VM trak Ange Postecoglou sig som landstræner i november sidste år.

To måneder senere hyrede Det Australske Fodboldforbund Bert van Marwijk.

Morten Olsen har tidligere fortalt, at kun et ekstraordinært tilbud kan lokke ham tilbage i trænergerningen.

- Jeg har været der før, og det har været spændende. Men jeg må også sige, og det er egentlig det altafgørende, at energien og entusiasmen er der ikke mere, siger han ifølge TV2's hjemmeside.

Morten Olsen førte som landstræner Danmark til VM-slutrunderne i 2002 og 2010 samt EM-slutrunderne i 2004 og 2012.

Som aktiv spillede han 102 landskampe og scorede fire mål for Danmark fra 1970 til 1989.

Han var anfører for Danmark ved VM i 1986 samt EM i 1984 og 1988.

Se også: Hareide med markant Højbjerg-kritik: - Det var jeg ikke glad for

- Pengene får man ikke hos DBU, det kan jeg godt afsløre. Jeg taber penge, når jeg er afsted, griner Per Thøstesen, der er landsholdskok af ren kærlighed. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Per er landsholdets madchef: Ukrainsk kok ville stikke mig i maven med kniv

Lasse Schøne og Viktor Fischer hjælper Ekstra Bladet med at komme ind bag facaden på landsholdet. Foto: /ritzau/Lars Poulsen Sport og Spil De afslører fodboldlandsholdet bag facaden: Tinder-profiler og kaos-regime

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen