Morten Olsen mangler tre spillere i sin trup

De tre ledige pladser i EM-kval-truppen mod Serbien bliver besat efter venskabskampen mod Montenegro

Landstræneren har brug for mindst én angriber til sin trup. (Foto: Lars Poulsen)
Landstræneren har brug for mindst én angriber til sin trup. (Foto: Lars Poulsen)

Morten Olsen mangler at udtage tre spillere til EM-kvalifikationskampen mod Serbien på hjemmebane i Telia Parken.

Hvem, de tre sidste spillere i truppen bliver, beslutter landstræneren sig først for efter venskabskampen mod Montenegro.

- Jeg udtager de sidste spillere efter venskabskampen. Så har jeg forhåbentligt et overblik over, hvad vi mangler, og hvordan den nuværende trup er, siger Morten Olsen.

Christian Eriksen jubler efter sin scoring mod Newcastle i april. (Foto: AP) Premier League Eriksen: Sæsonen har givet mig en masse selvtillid

Landstræneren har udtaget syv spillere fra U21-landsholdet til venskabskampen, og det kan godt blive blandt dem, at Morten Olsen finder de sidste spillere til Serbien-kampen.

- Det er oplagt, at jeg først og fremmest ser på, hvordan U21-spillerne klarer sig, siger landstræneren.

Angriberne Martin Braithwaite og Nicolai Jørgensen meldte tidligere på ugen afbud til de forestående landskampe, og derfor er Morten Olsen på udkig efter en ekstra angriber.

Morten Olsen må undvære Martin Braithwaite og Nicolai Jørgensen i næste uges to landskampe. (Foto: Lars Poulsen) Landsholdsfodbold Danske angribere melder afbud til landskampe

- Vi skal danne os et overblik over, hvilke positioner, vi er sårbare på. Men, det er klart, at når to angribere melder fra, så skal vi mindst udtage én angriber mere, siger landstræneren.

Morten Olsen ser frem til venskabskampen mod Montenegro, som skal bruges som forberedelse forud for EM-kvalifikationskampen mod Serbien. Det er her de sidste aftaler skal på plads.

- Vi skal bruge kampen til at fokusere på mulighederne mod Serbien, så vi er bedst muligt forberedt. Men vi skal også tage hensyn til, at det er en vigtig kamp, som venter os. Derfor skal vi vurdere hvem, som skal spille fuldtid og hvem, der skal spares, siger Morten Olsen.

Jesper Olsen, Michael Laudrup og Søren Lerby jubler sammen med Preben Elkjær over en af de danske scoringer i den legendariske 4-2-sejr over Sovjetunionen Grundlovsdag 1985 (Foto: Morten Overgaard). Sport 30 år efter Danmark-Sovjet: Det laver heltene i dag

11 kommentarer
Vis kommentarer