Morten Olsen: Så er det nu, Bendtner!

Landstræner Morten Olsen efterlyser kontinuerlig succes til Nicklas Bendtner, der søndag tager hul på sin anden sæson i Bundesligaen med Wolfsburg

Fodboldlandstræner Morten Olsen mener, at Nicklas Bendtner skal til at vise, at han nu kan være god i en længere periode og ikke bare et par kampe. (Foto: Lars Poulsen)
Fodboldlandstræner Morten Olsen mener, at Nicklas Bendtner skal til at vise, at han nu kan være god i en længere periode og ikke bare et par kampe. (Foto: Lars Poulsen)

Selv om Nicklas Bendtner sandsynligvis må tage til takke med en plads på bænken, når Wolfsburg i dag indleder Bundesliga-sæsonen hjemme mod Eintracht Frankfurt, kan danskeren alligevel hurtigt ende med at få en nøglerolle.

Det har han i al fald vist i de seneste tre kampe for sin tyske klub, hvor han i alle tilfælde har markeret sig som målscorer. Naturligvis med Super Cup-triumfen som det største billede på succesen, da Bendtner her blev matchvinder og den store helt mod Bayern München.

Se også: Olsen efter Bjelland-mareridt: Det begynder at brænde på

Set i det lys synes meget at have forandret sig i forhold til forrige sæson, hvor den 27-årige landsholdsangriber i langt størstedelen af tiden var ude i kulden som følge af manglende succes og manglende tillid fra den tyske trænerstab.

Det er dog som om, at både klub og spiller har brugt sommerpausen på at vaske tavlen ren og nu er startet på en frist. Wolfsburg-manager Dieter Hecking har rost Bendtner for hans opstart samt indsats på træningsbanen, og belønningen er faldet i form af spilletid.

Men det er også ved at være tid til at gribe chancen i Tyskland og slå til for alvor. Det mener den danske landstræner Morten Olsen, som er en af de få ledere, der har bragt det bedste frem i Bendtner.

Se også: Mareridt: Dansk landsholdsspiller færdig for sæsonen

- Det næste år er absolut vigtigt for ham. Professionel fodbold handler ikke kun om at være god i en måned (om året, red.). Det handler om at være god i 11. Vi refererer jo også mange gange til EM-slutrunden i 2012, hvor han var en af turneringens bedste angribere. Men man skal kunne præstere gennem hele året, siger Morten Olsen til Ekstra Bladet.

- Det er ham (Bendtner, red), der må give svaret over for træneren og medspillere. Han har altid præsteret godt for os. Især når han har været i god form. Men i Wolfsburg er det nu, at han skal bekræfte sig selv. Du skal præstere kontinuerligt for at være en topspiller, og det er den opgave, han står over for, siger landstræneren.

Harald Nielsen kunne have ført Danmark til VM-succes i 1966 - af nutidens spillere minder han om Sergio Agüero (Foto: Camilla Stephan) Landsholdsfodbold - 13. aug. 2015 - kl. 13:22 Harald var datidens Agüero: Danmark kunne have vundet VM

Desværre for Bendtner er køen til et startnummer i Wolfsburg-angrebet ikke blevet mindre i løbet af sommeren. Den offensive profil Max Kruse er hentet i Mönchengladbach for 12 millioner euro (ca. 90 millioner kr.) og ligner ikke en mand, der er tiltænkt en rolle som joker.

Og da forrige sæsons topscorer Bas Dost endnu ser ud til at være Wolfsburg-manager Heckings foretrukne fyrtårn i forreste geled, må Bendtner sandsynligvis gøre sig fortjent til en startplads ved komme fra baghjul.

Heldigvis fremstår danskeren lige nu som en herre, der har fundet det rette gear på det rigtige tidspunkt, og med en god indledning på sæsonen er det ikke utænkeligt, at Bendtner formår at trille forbi konkurrenterne. Første indikation kan komme allerede i dag, når der er kampstart mellem Wolfsburg og Eintracht Frankfurt klokken 15.30.

23 kommentarer
Vis kommentarer