Nadia Nadim droppet

VM-ambassadør Nadia Nadim er ikke længere ambassadør for Dansk Flygtningehjælp, oplyser sidstnævnte

Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold

Dansk Flygtningehjælp har droppet fodboldspilleren Nadia Nadim som ambassadør, efter at hun er blevet ambassadør for VM i Qatar.

Det skriver organisationen til B.T. i en mail.

'Vi har efter en fin dialog med Nadia taget et gensidigt valg om at afslutte samarbejdet,' fremgår det i mailen.

Nadim havde titel af 'goodwill ambassador' for Dansk Flygtningehjælp. Hun har været i rollen siden 2019, men nu er det altså slut.

Det skyldes, at landsholdsspilleren 1. april kunne fortælle, at hun var blevet officiel ambassadør for herrernes VM-slutrunde i Qatar.

Nadia Nadim er ikke længere 'goodwill ambassador' for Dansk Flygtningehjælp, efter at hun er blevet ambassadør for den stærkt kritiserede VM-slutrunde i Qatar. Arkivfoto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Nadia Nadim er ikke længere 'goodwill ambassador' for Dansk Flygtningehjælp, efter at hun er blevet ambassadør for den stærkt kritiserede VM-slutrunde i Qatar. Arkivfoto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
 

Turneringen har været udsat for markant kritik for landets brud på menneskerettigheder og ringe forhold for migrantarbejdere.

Derfor passer hendes promovering af slutrunden ikke ind i forhold til hendes ambassadørskab for Dansk Flygtningehjælp.

- Vi er desværre ikke blevet taget med på råd i beslutningen om hendes ambassadørskab til VM i Qatar, som vi selvfølgelig synes er problematisk og ikke er i overensstemmelse med de menneskerettighedsværdier, vi i DRC Dansk Flygtningehjælp hver dag kæmper for, siger Kasper Viebke, fundraisingchef i DRC Dansk Flygtningehjælp, til B.T.

Hvad var Nadims rolle?

Ekstra Bladet har spurgt DRC Dansk Flygtningehjælp, hvad rollen som goodwill-ambassadør indebærer.

- Goodwill-ambassadørrollen har været et samarbejde ad hoc, hvor Nadia med sin kæmpe commitment har brugt sin platform til at skabe opmærksomhed om vores fælles mission: At forbedre flygtninges rettigheder, herunder særligt kvinder og pigers rettigheder.

- Det er ikke bundet af en kontrakt eller rammevilkår, men en fælles ambition for at skabe positiv forandring. Det ved vi, hun fortsat vil og kommer til at gøre i kraft af den rollemodel hun er.

Det vides ikke, hvorvidt der er mulighed for, at Nadim kan vende retur til samarbejdet, når hendes opgaver som ambassadør for slutrunden i Qatar er overstået.

Ekstra Bladet har været i kontakt med DRC Dansk Flygtningehjælp og bragt spørgsmålet, men det ønsker organisationen ikke at svare på.

Nadia Nadim var tidligere i april på plads til VM-lodtrækningen i Doha. Foto: Lars Poulsen
Nadia Nadim var tidligere i april på plads til VM-lodtrækningen i Doha. Foto: Lars Poulsen
 

Nadia Nadim er født i Afghanistan og selv flygtning. Hun er aktuelt skadet og derfor ikke en del af den trup, som kvindelandstræner Lars Søndergaard senest udtog.

Dansk Boldspil-Union (DBU) har ved flere lejligheder udtrykt sig kritisk om Qatars VM-værtskab. Derfor ærgrer det også DBU-fodbolddirektør Peter Møller, at Nadim har taget imod jobbet som ambassadør for slutrunden.

Til Ritzau sagde han i sidste uge:

- Jeg er superærgerlig og skuffet over, at hun har sagt ja til den ambassadørrolle. Det modarbejder de ting, DBU har gjort gennem lang tid for at skabe bedre vilkår for migrantarbejderne i Qatar, og alt det, vi står for, lød det fra Møller, som understregede, at det var hans personlige holdning.

- Det er virkelig et svært emne. Jeg tror meget på dialogen og på at prøve at påvirke tingene. Også i Qatar i stedet for at boykotte og blive væk. Men jeg er meget imod, at man sympatiserer med og promoverer den slutrunde og prøver at bygge den op til noget, den ikke er.

Danmark er som det eneste nordiske land kvalificeret til slutrunden i Qatar. Her er holdet kommet i pulje med Frankrig og Tunesien samt enten De Forenede Arabiske Emirater, Peru eller Australien.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner endnu en katastrofe

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+