Næste generation: Nu kommer der en ny Laudrup

Andreas Laudrup og hans kone, Pauline Sabroe, venter barn. Det afslører søsteren på Instagram

Michael Laudrup skal være bedstefar. Foto: Lars Poulsen
Michael Laudrup skal være bedstefar. Foto: Lars Poulsen
Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold

De danske boldentusiaster må tænke langt tilbage for at huske en decideret storhedstid som dengang i slut 80'erne og 90'erne, hvor både Michael og Brian Laudrup spillede på det danske landshold.

Men nu kan fremtiden meget vel se lysere ud for Danmarks fodboldglade fans. I hvert fald kommer der snart endnu en Laudrup til verden.

Det afslører den kommende faster, Rebecca Laudrup, på sin Instagram-profil.

Hendes bror, Andreas Laudrup skal nemlig være far, og dermed bliver familien, der både tæller Michael, Brian og Mads Laudrup, udvidet.

- Der kommer en mini Laudrup til vinter - Faster elsker dig allerede, jubler begejstrede Rebecca Laudrup, der ligesom sine brødre er barnebarn af Finn Laudrup, der spillede på landsholdet fra 1967-1979.

Den kommende far, Andreas Laudrup, der selv har spillet fodbold i mange år, var nødt til at stoppe fodboldkarrieren sidste år på grund af ledsygdommen reaktiv artrit.

Offentliggørelsen af familieforøgelsen kommer blot to måneder efter, at Andreas Laudrup blev gift med Pauline Sabroe, som han har dannet par med i snart et årti.

Om den lille, nye Laudrup bliver en dreng eller pige, afslører familien ikke.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Fronten forstærkes - velkommen til Finland og Sverige

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+