Nederlag for DBU: Nye forhandlinger med landsholdet

Fodboldunionen genoptager dialogen med Spillerforeningen, selvom deadline er overskredet

Anfører Daniel Agger og landsholdet er i selskab med U21-landsholdet og kvindelandsholdet ikke interesseret i en lønnedgang. (Foto: Jens Dresling)
Anfører Daniel Agger og landsholdet er i selskab med U21-landsholdet og kvindelandsholdet ikke interesseret i en lønnedgang. (Foto: Jens Dresling)

Sandsynligheden for at Danmark i venskabskampene mod Frankrig og USA stiller med stærkeste opstilling er gået i vejret her til formiddag.

I en pressemeddelelse meddeler Spillerforeningen, at man trods deadline sent mandag har genoptaget forhandlingerne med DBU om lønnen.

- Vi er glade for, at vi nu kan komme videre med forhandlingerne om nye kollektive landsholdsaftaler for både Herre-A-landsholdet, Kvinde-A-landsholdet og U21-landsholdet, udtaler Spillerforeningens formand Thomas Lindrup.

Se også: 13 rigtige om fodboldkonflikten

Det er noget af et nederlag for DBU og direktør Claus Bretton-Meyer, der ellers havde meddelt, at deadline var mandag. Var spillerne ikke interesseret i at gå 17 procent ned i løn, ville de ikke blive taget i betragtning til forestående landsholdsudtagelser. Spørgsmålet er så nu, om DBU er interesseret i at gå på kompromis med egne principper i forsøget på at skære i lønningerne.

- Det er og bliver en beklagelig situation, når vi ikke har en landsholdsaftale. Vi har derfor lyttet til flere spilleres opfordring om at komme tilbage til forhandlingsbordet. Vi har aftalt en række møder med Spillerforeningen og håber på en snarlig løsning, siger Claus Bretton-Meyer ifølge dbu.dk.

Spillerforeningen repræsenterer A-landsholdet, U21-landsholdet samt kvindelandsholdet.

Se også: Stop ydmygelserne af Olsen: Så fyr ham dog!

23 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere