Nedrykningsspøgelset skræmmer ikke landsholdsprofiler

Hverken Martin Braithwaite eller Jores Okore forlanger et klubskifte til sommer, hvis deres klubber skulle blive ramt af nedrykning

TV: Se det dugfriske interview med Martin Braithwaite her

Kasper Schmeichel og Christian Eriksen er løbet med det meste af opmærksomheden ved denne landsholdssamling på grund af deres direkte mesterskabsduel i Premier League.

Men det er langt fra alle danske landsholdsspillere, der til daglig kæmper med om mesterskabet i klubberne.

Faktisk er fire landsholdsspillere direkte involveret i kampen for at undgå nedrykning denne sæson. De fire er Jonas Lössl i Guingamp, Jannik Vestergaard i Werder Bremen, Martin Braithwaite i Toulouse og Jores Okore i Aston Villa.

Selv om det ikke er optimalt at spille på næstfineste niveau og være en del af landsholdet, får nedrykningsspøgelset ikke Martin Braithwaite til at overveje et klubskifte til sommer.

- Selvfølgelig gør jeg mig nogle tanker angående landsholdet og en eventuel nedrykning. Men lige nu spiller jeg i den bedste franske række, scorer en del mål og er ny anfører i klubben, så nedrykning fokuserer jeg ikke på. Jeg er overbevist om, vi kan redde os, siger Martin Braithwaite, der sammen med Toulouse er syv point fra redning med syv kampe igen.

Åge Hareide arbejdede med to spændende formationer til sin første landskamp (Foto: Lars Poulsen) Landsholdsfodbold - 22. mar. 2016 - kl. 19:45 Her er Hareides nye startopstilling

Martin Braithwaite er overbevist om, at Toulouse kan redde sig (Foto: Lars Poulsen)
Martin Braithwaite er overbevist om, at Toulouse kan redde sig (Foto: Lars Poulsen)

Henrik Dalsgaard var med til Åge Hareides første landsholdstræning her til aften, og det reddede muligvis hans familie (Foto: Lars Poulsen) Landsholdsfodbold - 22. mar. 2016 - kl. 19:12 Dansk landsholdsspillers familie skulle til terror-lufthavn

I Birmingham ser tingene endnu sortere ud for Jores Okore og Aston Villa, der med syv resterende kampe har 12 point op til den rigtige side af stregen.

Dermed ligner det fodbold i The Championship for Villa næste sæson, men det bliver ikke dét, som får Jores Okore til at skifte klub til sommer.

- Det kommer helt an på, hvilken træner vi får. Jeg spiller ikke så meget lige nu, og hvis der kommer en manager, der virkelig tror på mig, så er jeg ikke afvisende for at blive i klubben. Jeg har nået en alder, hvor jeg skal have fast spilletid for at udfolde mit talent, og jeg tror også spilletiden er vigtigst, når landsholdet skal udtages igen, siger Jores Okore.

Lasse Vibe, Brentford, Jonas Knudsen, Ipswich, og Yussuf Poulsen, Leipzig, er alle udtaget til landsholdet selv om de i de næstbedste rækker i England og Tyskland.

Jores Okore ved tirsdagens træning i Herning (Foto: Lars Poulsen)
Jores Okore ved tirsdagens træning i Herning (Foto: Lars Poulsen)
 

2 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere