Nedturen begyndte med dansk lussing – nu er han færdig

Irland er gået gennem 2018 uden at vinde en eneste vigtig kamp – det skal gå ud over en eller anden

Åge Hareide og Martin O'Neill mødtes for fjerde gang på et års tid mandag aften i Aarhus. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Åge Hareide og Martin O'Neill mødtes for fjerde gang på et års tid mandag aften i Aarhus. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Pilen pegede på Martin O’Neill.

Sådan er det i fodbold. Når resultaterne svigter, må det gå ud over træneren. Det er trods alt lettere at smide ham på porten end hele holdet.

Så O’Neill er fyret som irsk landstræner efter fem års ansættelse.

Det meddeler det irske fodboldforbund onsdag.

Med ham følger assisterende landstræner Roy Keane, Seamus McDonagh (målmandstræner) og Steve Guppy (assisterende træner) ud af døren.

For det har godt nok ikke være godt nok i det forgangne år for det irske landshold.

Nations League i efteråret var en eklatant fiasko, der endte med nedrykning til League C efter to gange 0-0 mod Danmark – og to nederlag til Wales.

Efter opgøret i Aarhus mandag udtrykte Martin O’Neill fortsat interesse for jobbet.

- Jeg nærer altid entusiasme for jobbet, men jeg må tage en snak med John (Delaney, fodboldforbundets chef, red.). Vi deler en flyver hjem, kom det med vanlig tør humor fra træneren.

Nedturen begyndte mod Danmark
Ifølge avisen The Telegraph blev der i hvert fald talt om tingene dagen derpå i det irske fodboldforbund, hvor landstræneren skulle så skoleret.

Kampen mod Danmark var den fjerde i træk uden irsk scoring. Landsholdet er nummer 33 i verden og har ikke vundet en betydende kamp i 2018.

Derudover bød foråret på to nederlag og en sejr i tre venskabskampe, mens efterårets to venskabskampe er endt uafgjort.

2017 sluttede som bekendt med 5-1-lussingen på hjemmebane til Danmark. Men før det var det egentlig gået ganske fint for O’Neill og Irland. Man havde klaret 0-0 i Parken efter en fin VM-kvalifikation og var dermed blot en enkelt kamp fra VM i Rusland.

Det irske fodboldforbund noterer sig, at O'Neill over de fem år blandt andet stod bag en sejr over de tyske verdensmestre og Italien - og stod bag den bedste irske EM-kvalifikation nogensinde op til EM 2016, hvor irerne deltog og først i 1/8-finalen måtte strække våben med 2-1 til de senere finalister fra Frankrig.

Irland kan i øvrigt komme i dansk selskab nok en-gang, når der 2. december trækkes lod til EM-kvalifikationen. Her er irerne i tredje seedningslag, mens Danmark er at finde i andet.

Spørgsmålet er så, om det bliver med Martin O’Neill som irsk landstræner.

Se også: Sverige gav Danmark hjælpende hånd: Her er vores modstander ... måske

Se også: Paris kan ånde lettet op: Nedtoner Neymar-skade

Se også: Nicolai J. blev degraderet i FCK efter bytur med Brøndby-ven

Se også: Havde du set den komme? Han er landsholdets bedste efter kanon-år

Sport og Spil Højdepunkter fra Fight Night: Vilde knockouts og blodsprøjt

Øjnene har altid været stålsatte. Foto: PR Sport og Spil Var verdens dyreste fodboldspiller: Nu har han kæmpe succes som dj

Mads Davidsen har haft kæmpe succes i Kina. Foto: Claus Bonnerup Sport og Spil Danske Mads' kometkarriere: Nu henter han spillere for 400 millioner


6 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere