Neymar i komisk VAR-show

Brasilien fik straffe efter fire minutters VAR-pause, Neymar brændte, og midt i modstandernes angreb blev der så dømt omspark, som Neymar scorede på

En sjov kamp for Neymar, der ellers sparkede et svagt første straffe. Foto: Diego Vara/Ritzau Scanpix
En sjov kamp for Neymar, der ellers sparkede et svagt første straffe. Foto: Diego Vara/Ritzau Scanpix

Søndag nat sender Ekstra Bladet eksklusivt boksebraget mellem Floyd Mayweather og Logan Paul. Bliver det til bøllebank, sensationelt nederlag eller ren skandale? Udover hovedfighten er der flere andre kampe. SE MED HER (Ekstra Bladet+)

Stjerneangriberen Neymar og det brasilianske landshold er godt på vej mod næste års VM i Qatar.

Natten til lørdag hentede Brasilien på hjemmebane den femte sejr i ligeså mange kampe i den sydamerikanske VM-kvalifikation, da Ecuador blev besejret med 2-0.

Neymar var involveret i begge værternes scoringer, der dog lod vente på sig mod Ecuador, der kæmper med i toppen af kvalifikationen.

 

Først med 25 minutter tilbage kom brasilianerne foran, da Richarlison gjorde det til 1-0 efter forarbejde fra Neymar.

Dybt inde i overtiden blev det 2-0 på et straffespark efter et komisk forløb, som mange formentlig vil huske kampen for.

Dommeren havde først dømt frispark mod Brasiliens Gabriel Jesus, men efter et fire minutter langt VAR-tjek, blev de brasilianske værter i stedet tildelt et straffespark.

Det blev Neymar sat til at eksekvere, men Paris Saint-Germain-stjernens svage spark blev reddet, og Ecuador satte hurtigt et angreb i gang.

Midt i Ecuadors angreb besluttede dommeren sig for at dømme omspark til Neymar, og denne gang havde angriberen bedre held med sit forsøg og gjorde det til slutresultatet 2-0.

Artiklen fortsætter under billederne

Neymar kysser bolden, inden han skal skyde straffespark. Han missede sit forsøg, men fik lidt senere lov til at sparke om, men først efter at Ecuador var midt i et angreb. Foto: Diego Vara/Reuters
Neymar kysser bolden, inden han skal skyde straffespark. Han missede sit forsøg, men fik lidt senere lov til at sparke om, men først efter at Ecuador var midt i et angreb. Foto: Diego Vara/Reuters

Og så var der tid til dans...Fotos: SILVIO AVILA/Ritzau Scanpix

 

Brasilien har nu 15 point efter fem kampe og topper kvalifikationen foran Argentina med 11 point. Ecuador har ni point på tredjepladsen.

De fire bedste mandskaber i Sydamerika kvalificerer sig direkte til VM i Qatar, mens nummer fem kan sikre sig adgang via playoff.

I engelsk fodbold er et stort managerskifte kollapset i nat.