Norsk kommentator går amok over gigantisk afbrænder

Norske Tarik Elyounoussi stod for EM-kvalifikationens største afbrænder, da han undgik at score i tomt mål fra under en meters afstand

Se den store afbrænder og resten af højdepunkterne i tv-klippet. TV: Discovery Networks

Se den store afbrænder i tv-klippet. Hvis du er utålmodig, kan du springe 53 sekunder frem.

Norge var tæt på den helt store sensation lørdag aften, da de besøgte Spanien på Estadio Mestalla i Valencia i de to landes første kamp i EM-kvalifikationen.

Spanierne endte godt nok med at hive den forventede sejr i land takket være Sergio Ramos' frække straffesparksscoring til 2-1 19 minutter før tid, men det kunne være gået anderledes, hvis ikke Norges Tarik Elyounoussi inden da havde stået for EM-kvalifikationens største afbrænder hidtil.

Efter en halv time strøg Markus Henriksen til baglinien og serverede en perfekt aflevering for Elyounoussi, der blot skulle prikke bolden det sidste stykke ind i det tomme mål.

På en eller anden måde lykkedes det dog AIK Stockholm-spilleren at ramme bolden så håbløst, at den i stedet røg tilbage i feltet, hvor David de Gea til sidst kunne samle den op. Og så kunne spanierne fortsat nyde 1-0-føringen, som Rodrigo skaffede efter et kvarter.

Til stor ærgrelse for de - vanen tro - overgearede norske kommentatorer.

- Ej men for helvede. Er det muligt at brænde den, indledte den tidligere norske fodboldspiller Bernt Hulsker en længere svada mod Elyounoussi i VG's tv-studie.

Se hele raserianfaldet i tv-klippet nedenfor.

Norge fik dog udlignet på et halvtyndt straffespark 25 minutter før tid, da Joshua King udnyttede gaven fra 11 meter.

Artiklen fortsætter under billedet..

Norge fik udlignet, men fik ikke noget ud af anstrengelserne i deres første kamp i EM-kvalifikationen. Foto: Ritzau Scanpix
Norge fik udlignet, men fik ikke noget ud af anstrengelserne i deres første kamp i EM-kvalifikationen. Foto: Ritzau Scanpix
 

Så var det imidlertid Håvard Nordtveits og målmand Rune Jarsteins tur til at klokke i det og forpurre et sensationelt norsk point.

Nordtveit koksede i forsvaret, og så begik Jarstein en sjælden fejl og væltede Alvaro Morata i feltet. Sergio Ramos kvitterede på provokerende vis, og spanierne slap med skrækken.

Som det fremgår af højdepunkterne var det dog stort set spil til et mål det meste af kampen. Norske VG talte ti chancer til Spanien allerede i første halvleg, men derfor ærgrer landstræner Lars Lagerbäck og resten af det norske mandskab sig nok alligevel over, at de ikke fik en drømmestart på EM-kvalikationen.

Norge har således ikke været med ved en slutrunde siden EM 2000. Udover Spanien er de også oppe mod Sverige, Rumænien, Malta og Færøerne i Gruppe F, hvor de to bedste er klar til slutrunden næste år.

Norge vandt dog deres pulje i Nations League, så det kan være en bagindgang til den første norske slutrunde i tyve år.

Sergio Ramos var noget mere kold foran kassen end Tarik Elyounoussi. Foto: Ritzau Scanpix
Sergio Ramos var noget mere kold foran kassen end Tarik Elyounoussi. Foto: Ritzau Scanpix

DU KAN SE HØJDEPUNKTER FRA UDVALGTE KAMPE NEDENFOR

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Angrebskometen Moise Kean cementerede Italiens 2-0 sejr over Finland. TV: Discovery Networks

--------- SPLIT ELEMENT ---------

 

 

Irland slog knebent miniputterne fra Gibraltar og kom godt fra land i Danmarks pulje. TV: Discovery Networks

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Sverige fik god start, da de hjemme fik bugt med Rumænien I underholdende opgør. TV: Discovery Networks

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Zuber start for Schweiz i EM-kvalen da de slår Georgien med 2-0 ude. TV: Discovery Networks

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Se også: Stor forandring på vej i Manchester United

Se også: Storklub afsløret: Sådan får de råd til stjernerne

Andreas Skov Olsen spiller sandsynligvis sin sidste sæson i Superligaen i denne omgang. Så det er med at få ham på holdet, inden han sendes til udlandet. Foto: Claus Bjørn Larsen/Ritzau Scanpix Sport og Spil Super-managers bedste råd: Tippet de fleste overser

11 kommentarer
Vis kommentarer