Annonce:
Annonce:

Norsk mareridt fortsætter: Det er tungt

Martin Ødegaard er en stor profil hos Arsenal i Premier League, men har kun scoret to mål for Norge

×
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold

Norges mandlige fodboldlandshold har ikke kvalificeret sig til en slutrunde siden EM i 2000, og allerede efter to spillerunder i den nye EM-kvalifikationen ser det knap så lyst ud for Norge.

På udebane måtte Norge nøjes med 1-1 mod Georgien.

Senere tirsdag vandt Skotland, som Norge formentlig skal slås med om andenpladsen, med 2-0 over Spanien.

Arsenal-stjernen Martin Ødegaard misbrugte en kæmpechance i anden halvleg, og han måtte igen erkende, at han har nemmere ved at score i Premier League, hvor han er en nøglefigur og anfører hos førerholdet.

I 49 landskampe har han til gengæld blot scoret to mål. Til sammenligning har Jens Stryger Larsen scoret tre for Danmark i 51 kampe.

- Selvfølgelig skulle jeg have scoret. Det var en stor chance. Jeg kom ikke nok ind over bolden, og så gik den over, siger Martin Ødegaard ifølge NTB.

Annonce:

- Det er selvfølgelig tungt. Men vi mistede ikke kun sejren på grund af min fejl. Der var mange andre ting, vi kunne have gjort bedre.

Hård kritik af legenden
- Vi har ikke fået en optimal start, men vi må sørge for at være bedre end Skotland og Georgien resten af vejen, tilføjer Ødegaard.

På norsk TV2 vurderede den tidligere landstræner Egil 'Drillo' Olsen efter kampen, at Ødegaard havde spillet en af sine svageste landskampe.

- Det er jeg ikke enig i, svarer Ødegaard på kritikken.

Træner Ståle Solbakken ærgrede sig over spildte chancer i Georgien. Hans hold har nu blot et point for to kampe, efter at den første kamp blev tabt med 0-3 til Spanien.

- Vi havde nogle utrolige chancer i dag, og det havde vi også i Spanien. Det ville være værre, hvis vi ikke skabte chancer. Men det nytter ikke, at jeg siger til spillerne, at de skal score. De ved godt, at målene tæller i fodbold, siger Solbakken.

Annonce:

Han har i de seneste landskampe måttet se bort fra målmaskinen Erling Haaland, der er ude med en lyskeskade.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Et godt stykke op

Martin Ødegaards to scoringer for Norge faldt mod Rumænien i EM-kvalifikationen i 2019 og i en venskabskamp mod Slovakiet for et år siden.

Dermed er der fortsat 28 mål op til Jørgen Juve, der med 30 mål (1929-33) fortsat er Norges mest scorende spiller nogensinde. Fire mål foran Einar Gundersen (1917-28), fem foran Harald Hennum (1949-60) og seks foran John Carew (1999-2011).

Erling Haaland er til sammenligning noteret for 21 mål på en delt syvendeplads. Et par stykker efter Tore André Flo og Ole Gunnar Solskjær.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Nej, transkønnnede kan ikke skifte fra mande- til kvindefængsel
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: