Norsk vidunderknægt overstrålede Zlatan

Martin Ødegaard var blandt banens bedste, da Norge og Sverige spillede uafgjort i en venskabskamp mandag aften - og især de svenske medier roste den kun 16-årige Real Madrid-spiller

I Skandinavien er vi efterhånden blevet vant til, at Zlatan Ibrahimovic laver de store overskrifter på den største fodboldscene. Svenskeren har uden tvivl været den bedste spiller i Norden de sidste mange år - især på klubhold.

Men i fremtiden er der en god chance for, at en nordmand overtager tronen.

Den kun 16-årige Martin Ødegaard har allerede fået meget spalteplads i medierne efter sit skifte til mægtige Real Madrid. Og selvom offensivspilleren stadig er i sine tidlige teenager-år, har han allerede bevist, at han kan begå sig på seniorniveau.

Ødegaard startede da også inde for Norge, da de mødte naboerne fra Sverige i en venskabskamp søndag.

Se også: Jubler over Ødegaard-debut for Real Madrid

Op til kampen fokuserede medierne da også på tvekampen mellem de to skandinaviske stjerner, Zlatan Ibrahimovic og Martin Ødegaard.

Og den stjerneduel vandt den unge nordmand.

Ødegaard var dominerende i 90 minutter og skabte værternes tre allerstørste chancer i opgøret, der endte 0-0.

De svenske medier roste da også den 16-årige vidunderknægt efterfølgende.

Expressen skriver om et potentielt magtskifte mellem kronprins Ødegaard og kong Zlatan Ibrahimovic.

- Hvordan hans karriere kommer til at gå, er der ingen der ved, og sammenligningen med Zlatan er måske uretfærdig allerede nu. Men især i anden halvleg af kampen var det netop Ødegaard, der styrede nordmændene offensive spil. Med klogt spil, lækker boldbehandling og fremragende pasninger omkring feltet.

Se også: Ny Ødegaard på vej? 14-årig får debut i Norge

Aftonbladets lovpriste også Ødegaard.

- Ingen ved, hvordan hans karriere vil udvikle sig, men han spiller A-landskampe som en voksen spiller, skriver avisens fodboldekspert Simon Bank.

Zlatan Ibrahimovic blev udskiftet efter en times spil efter en anonym præstation. Svenskeren var dog præget af sygdom op til kampen, og var ikke på toppen.

Det var Ødegaard til gengæld - noget Zlatan også lagde mærke til.

- Han spillede godt. Han tabte ikke mange bolde og spiller enkelt. Og har har lang tid til at udvikle sig endnu mere. Det er ret fedt, at han allerede nu spiller for A-landsholdet, sagde svenskeren.

Har du nogle gode råd til ham?, spurgte de fremmødte journalister til pressemødet efter opgøret.

- Det er svært at sige. Han har vel en far, der styrer ham. Først skal han blive voksen og blive en mand. Han skal give slip på sin far, svarede Ibrahimovic med et kækt smil.

Se også: Superligaen i knæ: Glem en dansk Ødegaard

For Ødegaard selv var det en stor oplevelse at spille mod en verdensstjerne som Ibrahimovic.

- Det er klart. Det er en speciel oplevelse at spille mod en af verdens bedste spillere. Det var måske ikke hans bedste kamp, men du ser, at han er en af de bedste. Min egen præstation? Den synes jeg var god, sagde Ødegaard efter kampen.

På trods af en god kamp mod Zlatan og co, har Ødegaard stadig meget at bevise for at komme op på siden af Sveriges bedste spiller nogensinde.

Nyd to af angriberens allerflottelse mål i karrieren i videoerne herunder. Først en fremragende kasser med hælen, og dernæst et berømt saksesparksmål mod England.

13 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere