Nul løn i 13 måneder: - Jeg er beæret

Mens Kasper Hjulmand den kommende tid er ansat af DBU som konsulent, indtil han selv skal være landstræner, er den kommende assistent Morten Wieghorst uden arbejde. Kasper Hjulmand er beæret

Danmarks kommende landstræner hedder Kasper Hjulmand, og den kommende assistenttræner hedder Morten Wieghorst.

De to overtager landstrænertjansen fra Åge Hareide og Jon Dahl Tomasson den 1. august - altså efter EM i 2020, der blandt andet spilles i Danmark.

Men det er også den eneste lighed mellem de to, for mens Kasper Hjulmand er ansat som konsulent for DBU frem til sin ansættelse som landstræner, er Morten Wieghorst uden arbejde.

- Det betyder meget for mig, at Morten er med. Morten er for det første fagligt rigtig dygtig. Han kan se spillet og se spillere. Så har han en integritet i sig og personlighed, som er rigtig, rigtig stærk.

- Det betyder noget at have trænere og stab omkring mig, som har spillerbaggrund på landsholdet, og som også har trænerbaggrund på landsholdet, som Morten har. Det skal være et godt miks af det. Der kan man ikke forestille sig noget bedre end Morten Wieghorst, siger Kasper Hjulmand og forklarer, at han er stolt over, at Wieghorst vil vente uden løn og job det næste år, fordi han 1. august 2020 sætter sig i assistentrollen.

Foto: Olivia Loftlund
Foto: Olivia Loftlund
 

- Vi havde jo troet, vi skulle rive i noget denne sommer. Det er et stort privilegie. Jeg er meget beæret over, at Morten vil gøre det, men ligesom med mig kan jeg mærke, at landsholdet betyder meget for Morten. Han har haft mange fantastiske timer med landsholdet - både som træner på U21-landsholdet og også som spiller - så jeg kunne også mærke på Morten, at det betyder meget, så jeg synes, det er stort af Morten, og det bliver godt.

De to kommende landstrænere har tidligere arbejdet sammen - det gjorde de, da Kasper Hjulmand var assistent for Morten Wieghorst i FC Nordsjælland. Nu er rollerne byttet om, når de sætter sig i landstrænerstolen.

Kasper Hjulmand har en fortid som træner for Lyngby, FC Nordsjælland af to omgange samt tyske Mainz, mens Morten Wieghorst har været U21-landstræner og haft job som cheftræner for FC Nordsjælland, AGF og AaB. Han har også været assistent for Michael Laudrup, da de to var i Premier League-klubben Swansea.

Landsholdsfodbold - 12. jun. 2019 - kl. 14:22 Ny landstræner kom bag på Kjær: Anføreren vidste intet 

Hjulmand bliver landsholdsboss i 2020. Foto: Olivia Loftlund Landsholdsfodbold - 12. jun. 2019 - kl. 13:02 Officielt: Hjulmand bliver landstræner

Åge Hareide bryder tavsheden. Foto: Lars Poulsen Landsholdsfodbold - 12. jun. 2019 - kl. 16:31 Hareide bryder tavsheden: Kritik af timingen

81 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere