Ny landsholdsangribers voldsomme fortid: Gik til angreb på tilskuer

Anders Fønns, der onsdag aften er med på nødlandsholdet i Slovakiet, har et berygtet temperament. I 2011 kogte det over i en kamp på Ærø og han havnede i klammeri med en tilskuer

Få mere at vide om spillerne på det "nye" landshold her, hvor Ekstra Bladets sportsjournalist giver et bud på Danmarks startopstilling til aftenens kamp.

Landsholdets nye angriber Anders Fønss må være blandt de spillere i dansk fodbold, der flest gange er blevet præsenteret for et rødt kort.

Tarup-Paarup-spilleren har et berygtet temperament, og en søndag i oktober 2011 gik det helt galt. Fønss blev udvist efter at have været i klammeri med en tilskuer.

Dengang spillede den nu 30-årige angriber for B1909 i fynsserien, og det var i en topkamp mod Marstal/Rise på Ærø, at Anders Føns og en tilskuer røg i totterne på hinanden.

Fyns Amts Avis beskrev dengang med malende ord den opsigtsvækkende episode. 'Mundvand og snot fløj hen over banden, og en eller flere personer opførte sig som vrede lamaer', skrev avisen.

Angriberen blev spyttet i hovedet og sprang derfor i bedste Eric Cantona-stil over banden for at få fat i manden, der sendte spytklatten af sted.

- Jeg blev spyttet i hovedet, og det ville jeg ikke finde mig i, sagde Anders Fønss til Fyns Amts Avis.

Episoden skete tyve minutter før tid. Fønss havde fået gult kort, og i fynsserien var det lig med det ti minutter i straffeboksen.

Han var derfor på vej mod B1909’s udskiftningsbænk, da en tilskuer sagde noget provokerende til ham. Derefter var der ifølge Fyns Amts Avis forskellige udlægninger af, hvad der skete.

- Anders Fønss spørger Marstal-tilskueren, om de skal gå lidt væk og ordne det. Marstal-tilskueren svarer, at det kan de godt.

- Anders Fønss spytter Marstal-tilskueren i ansigtet. Marstal-tilskueren spytter tilbage, hvorpå Anders Fønss springer over gelænderet og tager fat i Marstal-tilskueren, lød forklaringen fra Marstals IF's daværende næstformand, Leif Knudsen, der ifølge den fynske avis baserede sin forklaring på flere tilskueres beskrivelse af forløbet.

Anders Fønss gik legendariske Eric Cantona i bedene. Foto: Reuters.
Anders Fønss gik legendariske Eric Cantona i bedene. Foto: Reuters.
 

Den nuværende landsholdsspillers forklaring til Fyns Amts Avis var noget anderledes:

- En tilskuer siger noget til mig, og jeg svarer igen. Da jeg er på vej til at vende mig om, sender han mig pludselig en stor spytklat i hovedet, lige under det ene øje.

- Det vil jeg ikke finde mig i, så jeg springer over banden og tager fat i armen på ham og råber noget i retning af ’hvad fanden laver du?’.

Nogle af Fønss’ holdkammerater i B1909 fik skilt parterne ad.

Anders Fønss blev vist ud for at springe over banden, mens tilskueren blev vist ud af stadion. Fønss fik karantæne, men det gjorde episodens anden hovedperson ikke. Han kunne komme ind på Marstal Stadion til næste hjemmekamp.

Som klubbens daværende næstformand, Leif Knudsen, forklarede til Fyns Amts Avis:

- Han er en af de mest stilfærdige tilskuere, som kun spyttede, fordi han selv blev spyttet på. Men vi tager naturligvis kraftig afstand fra, at spillere og publikum spytter på hinanden...

Anders Fønss har været i adskillige fynske klubber og skiftede for snart et år siden tilbage til Tarup-Paarup, der i denne sæson spiller i 2. division.

Dengang konstaterede fyens.dk, at angriberen scorede mange mål, ’men minusset ved Fønss er dog, at han jævnligt har fået både gule og røde kort’.

Anders Fønss får muligvis landsholdsdebut, når det danske nødlandshold onsdag aften møder Slovakiet i en testkamp.

Det ukendte danske landshold ankom tirsdag til Bratislava forud for testkampen mod Slovakiet. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Lær ALT om det nye landshold: Bartender, gymnasieelev og Bendtners største fan

Se også: United-stjerne var tæt på at miste benet

Danmarks nye landshold stiller med Serie 1-spillere, studerende og Netto-medarbejdere, så hvor stort taber de til verdensstjernerne? Foto: Lars Poulsen Landsholdsfodbold - 5. sep. 2018 - kl. 13:24 1-2-3-4-5-6-7-8 mål? Sådan undgår Danmark pinlige rekord-smæk

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen