Nyt farvel efter VM-nedtur: Stor landsholdsstjerne stopper

Manchester City-spilleren David Silva har efter 12 år sagt farvel til Spaniens landshold, hvor han vandt VM og EM

Her ses David Silva under aktion for Spanien unnder sommerens VM-slutrunde. Foto: AP
Her ses David Silva under aktion for Spanien unnder sommerens VM-slutrunde. Foto: AP

Fodboldspilleren David Silva har besluttet sig for at stoppe på Spaniens landshold.

Det meddeler Det Spanske Fodboldforbund på Twitter, hvor David Silva selv uddyber sin beslutning.

- Det er ikke let, efter alt jeg har været igennem, at sidde og skrive disse linjer. Der har været dage og uger med refleksioner og analyser, før jeg kunne træffe beslutningen om at stoppe med at være en del af Spaniens landshold, skriver han.

- Det har uden tvivl været en af de sværeste beslutninger i min karriere, og det er en beslutning, som jeg har truffet med taknemmelighed og ydmyghed.

- Landsholdet har givet mig alt og har gjort det muligt for mig at vokse som fodboldspiller og som person, siden jeg spillede på ungdomslandsholdene, lyder det i afskedshilsenen fra David Silva.

Den 32-årige midtbanespiller fra Manchester City nåede siden debuten i 2006 at repræsentere sit land 125 gange, og han scorede 35 mål.

David Silva var med ved EM i 2008, 2012 og 2016 samt ved VM i 2010, 2014 og i år. Han vandt VM i 2010 og EM i 2008 og 2012 med Spanien.

Silva scorede blandt andet målet til 1-0 i EM-finalen i 2012, som Spanien endte med at vinde 4-0 over Italien.

Den elegante spiller skiftede i 2010 fra Valencia i hjemlandet til engelske Manchester City, hvor han har nydt stor succes.

Tre gange har David Silva været med til at vinde Premier League, i 2012, 2014 og senest i år.

Den spanske profil er ikke den eneste, der har valgt at stoppe på landsholdet med VM som det sidste kapitel i fortælllingen.

Også Andrés Iniesta og Gerrard Pique spillede deres sidste kamp for Spanien, da mandskabet tabte til Rusland i kvartfinalen.

Forsvarsspilleren blev ellers forleden kontaktet af den nye landstræner Luis Enrique, men Barcelona-spilleren fortalte sin tidligere klub-træner, at han stod ved sin beslutning om at forlade landsholdet.

- Han ringede til mig, og jeg fortalte ham, at beslutningen blev truffet for lang tid siden, og at jeg havde tænkt nøje over det, sagde Piqué ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Screendymp: FACEBOOK / ASCENSO DEL INTERIOR Intl. fodbold - 13. aug. 2018 - kl. 17:45 Vanvittig fodboldslagsmål: Fire kvinder på hospitalet

Se også: Her er forklaringen: Derfor blev dansk stjerne vraget efter super-sæson

Se også: Barcelona-stjerne ændrer ikke beslutning: - Truffet for lang tid siden

2 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere