Officielt: Tysk VM-værtskab undersøges for bestikkelse

FIFAs etiske komité indleder formel undersøgelse af seks tidligere topchefer i forbindelse med VM-bestikkelse

Franz Beckenbauer skal undersøges (Foto: AP)
Franz Beckenbauer skal undersøges (Foto: AP)
Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold

Det Internationale Fodboldforbund (FIFA) meddeler tirsdag, at forbundets etiske komité har besluttet at åbne en formel undersøgelse af en række forhold omkring tildelingen af værtskabet for VM i 2006 til Tyskland.

Undersøgelsen retter sig mod seks individer, heriblandt Franz Beckenbauer.

De andre er de tidligere topchefer i Det Tyske Fodboldforbund Wolfgang Niersbach, Helmut Sandrock, Theo Zwanziger, Horst Schmidt og Stefan Hans.

Det sker efter en granskning af den såkaldte Freshfield-rapport, oplyser FIFA på forbundets hjemmeside.

- I tilfældene hr. Beckenbauer, dr. Zwanziger, hr. Schmidt og hr. Hans vil undersøgelseskammeret undersøge mulige overdrevne betalinger og kontrakter med henblik på at få en fordel i udvælgelsen af værtskabet for VM 2006 og dens associerede finansiering, skriver FIFA.

Tidligere Bayern München-boss er løsladt fra fængslet

Morten Olsen afslører: Jeg var på Abramovich' yacht

Forbundet henviser for de fire topfolks vedkommende til mulige brud på reglerne i Fifas etiske kodeks i forhold til at give og modtage gaver samt til paragraffen omhandlede bestikkelse og korruption.

- I tilfældene Niersbach og Sandrock vil undersøgelseskammeret undersøge en mulig forsømmelse af at indberette et brud på Fifas etiske kodeks, skriver FIFA.

Centrum for det eksterne advokatfirma Freshfields undersøgelse var en pengeoverførsel på 6,7 millioner euro (50 millioner kroner) fra den tyske arrangørkomité via FIFA til den tidligere Adidas-chef Robert Louis-Dreyfus.

Ifølge de tyske VM-arrangører var pengene betaling for et kulturelt VM-arrangement, der dog aldrig blev afviklet.

Advokaterne fra Freshfields fandt i forbindelse med undersøgelsen flere mistænkelige pengeoverførsler - blandt andet fra en konto tilhørende legenden Franz Beckenbauer, som var med i den tyske arrangørkomité.

Ifølge Det Internationale Fodboldforbund (FIFA) har utilgængelige vidner, blandt andre den tidligere FIFA-præsident Sepp Blatter, gjort arbejdet med rapporten svært.

Topjournalist afslører: Sådan købte Tyskland sig til VM

Mere fra Ekstra Bladet+

Uduelighed er ingen hindring for millionløn

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+