Olsen: Bendtner ku’ have scoret fem

- Men vi kan jo ikke forlange, han scorer på alle sine chancer, siger Morten Olsen, der ikke var tilfreds med Daniel Wass' defensive arbejde

Træningsindsatsen har været god for Nicklas Bendtner, vurderer Morten Olsen (Foto: Lars Poulsen)
Træningsindsatsen har været god for Nicklas Bendtner, vurderer Morten Olsen (Foto: Lars Poulsen)

Aarhus (Ekstra Bladet): For første gang siden 2008 vandt det danske landshold årets første kamp. Dengang blev Slovenien besejret 2-1, siden har fulgt en uafgjort mod Grækenland og nederlag de seneste fem kampe mod Østrig, England, Rusland, Makedonien og England.

Morten Olsen har derfor ikke været forvænt med sejre i den første landskamp, når et nyt år begynder. Men 3-2 sejren over USA får Morten Olsen og spillerne selvtillid oven på en indsats, hvor få ramte topniveauet, mens flere slet ikke viste sig fra sin bedste side.

Se også: Bendtner med tre fingre i vejret: Skal op og hænge

Men det er indlysende, at Morten Olsen fremhæver Nicklas Bendtner, som for første gang i landsholdsregi scorede tre mål i samme kamp.

- Nicklas kunne måske have scoret fire eller fem mål. Omvendt kan vi jo ikke forlange, han skal score på alle sine chancer, siger Morten Olsen og uddyber:

- Det er tydeligt at se, at træningsindsatsen har været god for Nicklas den seneste tid. Dieter Hecking (Wolfsburgs træner) har jeg talt med, og han har været meget tilfreds med den indsats, Nicklas har vist på træningsbanen den seneste tid. Det har været svært for ham at få spilletid, når konkurrenten har scoret, hver gang han har ramt bolden. Nicklas har holdt kæft og bare trænet videre, forklarer Morten Olsen. 

Han bemærker, at Nicklas Bendtner i efteråret også var kampafgørende for Danmark – ikke mindst i opgøret mod Serbien – men for landstræneren er det tydeligt at se, han på daværende tidspunkt slet ikke var i kampform.

Se også: Mere LORD end lagkage!

Men det var ikke alt, landstræneren var tilfreds med på en aften, hvor sejren aldrig burde have været i farezonen.

- Det positive er naturligvis, vi vinder kampen. Det negative er, at USA har tre chancer og scorer to mål. Der var nogle stykker, som ikke fandt deres normale niveau. Generelt var vores niveau dog stabilt, siger Morten Olsen.

Landstræneren var tydeligvis ikke tilfreds med den defensive indsats, han så fra Daniel Wass. Evian-spilleren var involveret i begge USA's scoringer.

Ved det første blev han holdt nede og det lignede et frispark, mens han stod helt forkert ved føringsmålet til 2-1.

- Det var tydeligt at se, at der blev begået frispark mod Wass ved det første mål. Til gengæld var det en dødsynd, at bolden blev spillet inden om ham ved 2-1 målet. I den situation skal han være mellem manden og bolden. Han står simpelthen forkert. Jeg håber sådan en fejl er lærerig for ham, pointerer Morten Olsen, der i dagens anledning havde givet Christian Eriksen anførerbindet, fordi han spillede sin landskamp nummer 50.

Se også: Daniel Wass: Det var både godt og skidt

Daniel Wass skal ikke forvente at få genvalg som højre back på søndag mod Frankrig. Morten Olsen ville have spillet med veteranen Lars Jacobsen i aftes, men den 35-årige back måtte melde fra, fordi han de seneste dage har været plaget af et maveonde og derfor ikke havde kræfter til at spille onsdag aften.

- Men jeg forventer at være klar til søndag, siger Lars Jacobsen.

19 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere