Olsen om Wass’ landsholdsønske: Hård konkurrence

Daniel Wass håber at komme med på landsholdet mod sit andet hjemland, men der er hård konkurrence på de offensive pladser

Daniel Wass har sammen med Christian Eriksen været det seneste halve års mest succesfulde danske fodboldspiller i udlandet.

Men hvor Eriksen er sikker mand i truppen, når Morten Olsen 17. marts udtager årets første landshold, så forholder det sig helt anderledes med Wass.

Den 25-årige tidligere Brøndby-spiller ligger foran Zlatan Ibrahimovic på MVP-listen i den franske Ligue1, men i denne måned er det to år siden, at Wass senest startede inde på landsholdet. Dengang tabte Danmark 0-3 i Makedonien og siden er det kun blevet til seks minutter spilletid for Wass på landsholdet. De kom i september mod Tyrkiet, hvor han afløste Peter Ankersen som højre back.

TV: Wass tæt på at lave genial Peter Degn-kopi

Landstræner Morten Olsen har hidtil udelukkende set Wass som højre back, men for Evian spiller danskeren højre kant eller offensiv midtbane, og her vil Wass også gerne forsøge sig i rødt og hvidt.

- Jeg føler mig berettiget til at være med og vil gerne have chancen på en af de offensive pladser, siger Wass til Ekstra Bladet.

Næste gang gælder det test-kampene mod USA og Frankrig henholdsvis 25. marts i Aarhus og 29. marts i St. Etienne. For Wass er særligt den sidste kamp et stort mål.

-Jeg håber at blive udtaget. At komme tilbage på landsholdet er et af mine store mål for 2015, og den kamp er noget særligt, for Frankrig er mit andet hjemland og betyder meget for mig. Mine børn taler sproget, og det er her, hvor jeg har boet i fire år, siger Wass.

Landstræner Morten Olsen har bemærket succesen for Daniel Wass, men vil ikke love ham en plads i truppen til de kommende kampe, og dermed er det heller ikke sikkert, at Wass får sit offensive ønske opfyldt.

- Det store problem for os er, at vi ikke har mange testkampe, og dem vi har, de skal bruges på at pege os ind på holdet, der skal møde Serbien i juni. Vi har lagt os fast på en måde, vi skal spille. Her kunne Wass sagtens have en rolle, men han er oppe mod hård konkurrence på de offensive pladser, siger Olsen.

Uhørt succes: Wass vinder kåring - for niende gang i træk!

Han har ikke spillet højre back i et par år. Tidligere har I sagt, at I ser ham som højre back. Gør I stadig det?

- Nej, han er en multifunktionel spiller. Vi ved, at han kan spille højre back, og det var også, hvad han blev købt som i Benfica. Han debuterede mod England og gjorde det rigtig fint her. Hos os har han så også spillet venstre back, men det var måske ikke lige hans plads. Han har også prøvet andre roller, men på pladsen som 10’er har vi også andre typer, der står foran ham. Det er jo et valg, siger Olsen.

Du nævner selv hans offensive kvaliteter. Det betyder vel, at I ikke udelukkende ser ham som højre back mere?

- Han kan bruges på forskellige pladser, og der er forskellige konkurrencesituationer. Han er en af den slags moderne spillere, der kan spille mange positioner, og det er fint at have mange af dem, siger Olsen og åbner dermed op for, at Wass ikke længere kun skal ses som back.

Wass har på klubplan foreløbig spillet et fremragende efterår og vinter med otte mål og fire assists alene i ligaen.

LÆS HELE INTERVIEWET MED WASS, OLSEN, OG AGENT MICHAEL JOHANSEN I DAGENS UDGAVE AF EKSTRA BLADET

LIGUE 1 2014/2015, MVP (mål+assist)

26 - Alexandre Lacazette, Lyon (21+5)

15 - Andre-Pierre Gignac, Marseille (14+1)

15 - Dimitri Payet, Marseille (5+10)

14 - Claudio Beauvue, Guingamp (11+3)

14 - Nabil Fekir, Lyon (8+6)

12 - Daniel Wass, Evian (8+4)

11 - Zlatan Ibrahimovic, Paris SG (10+1)

10 - Cheick Diabaté, Bordeaux (8+2)

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Det er fuldstændig hat og briller