Olsen raser: Det er unfair

Morten Olsen er ærgerlig over, at kampen mellem Serbien og Albanien ikke blev spillet om dagen efter

Morten Olsen indledte dagens landsholds-pressemøde med at ærgre sig over forskellige marginaler, der er gået imod Danmark.

Forskellige episoder på banen ærgrer ham, men værst er det, hvad der er sket uden for banen, hvor Albanien først fik fratrukket point, og siden fik dem tilbage, så Danmark nu er mere presset i kampen om de to øverste pladser, der giver direkte adgang til EM.

- Det værste er, hvis nogen udefra har indflydelse på kampens resultat, siger Olsen på dagens pressemøde og hentyder til den såkaldte drone-kamp, hvor opgøret mellem Serbien og Albanien blev afbrudt.

Morten Olsen minder om, at Danmark i sidste årti mistede point på grund af en baneløber mod Sverige.

- Det kostede os nogle point, og når du så oplever det i din pulje to gange, så bliver du sgu lidt træt af det. Det må jeg indrømme, siger Olsen.

Daniel Agger og Nicklas Bendtner er begge udtaget til A-landsholdet mod Albanien og Armenien (Foto: Lars Poulsen) Landsholdsfodbold - 25. aug. 2015 - kl. 13:18 22 navne klar: Her er landsholdet til de vigtige EM-kampe

I 1992 havde Danmark fordel af episoder uden for banen, men nu er det noget andet.

- Jeg synes, at det er unfair ikke kun over for Danmark, men også over for Portugal. Hvis vi ser en kamp som den i Serbien, der kunne man måske nok have spillet kampen dagen efter. De fleste spillere vil helst have en sportslig dom, siger Olsen.

- I moderne tider står et fly klar til forskellige hold. Om det så er uden tilskuere, så synes jeg, at ny kamp er en mere fair dom, end at jurister i Lausanne skal give hold bagdele og fordele, siger Olsen.

Dronen skabte kæmpe problemer i kampen mellem Serbien og Albanien. (Foto: AP) Landsholdsfodbold - 14. jul. 2015 - kl. 16:23 Drone-bagmanden står frem: Sådan saboterede jeg EM-kampen

Allan Olsen - 10. jul. 2015 - kl. 13:09 Efter drone-gate: Tør nu øjnene, Morten!

Morten Olsen kom med løsningsforslag til, hvordan UEFA kunne have løst den afbrudte kamp mellem Serbien og Albanien (Foto: Rasmus Flind Pedersen)
Morten Olsen kom med løsningsforslag til, hvordan UEFA kunne have løst den afbrudte kamp mellem Serbien og Albanien (Foto: Rasmus Flind Pedersen)
 

I første omgang mistede både Albanien og Serbien pointene fra den afbrudte kamp, men i sommerferien fik Albanien point tilbage.

- Det er mærkeligt, at kampen spilles i oktober, og så får vi en dom i juli. Har vi egentlig fået et referat, hvorfor dommen er, som den er? Nej, det har vi ikke. Jeg mener, at det er unfair, siger Olsen.

- Vores formål er, at den dom ikke får indflydelse. Vi skal have den trodsighed og vise, at de jurister ikke skal afgøre, hvem der kvalificerer sig. Derfor skal vi vinde, siger Olsen.

Morten Olsen ærgrer sig over, at Danmark sidder over i sidste runde af EM-kvalifikationen, men så skal kvalifikationen bare sikres inden da.

Se også: Gamle kendinge og nye ansigter på U21-landsholdet

Foreløbig ligger Danmark to point efter Portugal og på samme pointtal som Albanien. Albanien har spillet en kamp færre end de to øvrige.

De to bedste går direkte til EM, mens treeren skal ud i playoff.

20 kommentarer
Vis kommentarer