Olsen tavs om sin fremtid

Til gengæld vil han gerne tale om Ronaldo - Du er idiot, hvis du ikke tager hensyn til ham, fastslår Morten Olsen

Mortren Olsen vil ikke tale om, hvad der skal ske med ham, når han stopper som dansk landstræner. (Foto: Lars Poulsen)
Mortren Olsen vil ikke tale om, hvad der skal ske med ham, når han stopper som dansk landstræner. (Foto: Lars Poulsen)

Landstræneren bruger al sin energi på torsdagens afgørende landskamp mod Portugal

Tre dage før Danmark spiller den sidste og afgørende kvalifikationskamp til EM-slutrunden næste sommer i Frankrig, skal det handle om holdet og ikke landstrænerens fremtid.

Morten Olsen rystede blot på hovedet og ville ikke svare på spørgsmål om trænerfremtiden efter 1. juli næste år.

Det er ikke første gang, at Morten Olsen er afvisende overfor sin egen situation. Han har det princip, at historier om hans person ikke skal sjæle fokus, når det skal handle om det danske landshold.

Mandag kom det ellers frem her i Ekstra Bladet, at Morten Olsen er i spil som fremtidig landstræner for det kriseramte hollandske landshold.

Se også: Succesfulde individualister giver Olsen positiv energi

Mens Olsen ikke vil tale om sig selv, vil han gerne tale om den reaktion og tydelighed i spillet, han forventer mod Portugal torsdag aften i Braga.

- Vi var skuffet efter de seneste to kampe. Vi ved, vi kan gøre det bedre. Derfor skal vi være bevidste om, hvad styrken er hos os, siger Morten Olsen og slår fast:

- Men vi skal naturligvis også tage hensyn til Ronaldo. Ellers er du idiot. Men vi skal også tage hensyn til os selv. Vi skal vise tro, mod og være tydelige i alt, hvad vi gør på banen, siger Morten Olsen, der torsdag vil få informationer om, hvordan det går undervejs mellem Albanien og Serbien.

 - Den kamp kan have betydning for os. Så selvfølgelig vil vi være opmærksomme på, hvordan det går undervejs i kampen, fastslår han.

Se også: Krohn med Barca-boost

9 kommentarer
Vis kommentarer