Overraskende melding: Vil næsten hellere være tilskuer

Thomas Delaney er glad for, at Danmark trak Finland som sidste modstander til EM foruden Belgien og Rusland

Thomas Delaney glæder sig så sindssygt meget til EM i København, at han næsten hellere vil opleve det som tilskuer. Foto: Lars Poulsen/Polfoto
Thomas Delaney glæder sig så sindssygt meget til EM i København, at han næsten hellere vil opleve det som tilskuer. Foto: Lars Poulsen/Polfoto

Se også: Dansk drømmelodtrækning: Her er EM-grupperne

Resultatet af lørdagens lodtrækning til gruppespillet til sommerens EM i fodbold er ganske godt for Danmark.

Det vurderer landsholdsspilleren Thomas Delaney, der er glad for, at Finland og ikke Wales bliver Danmarks sidste modstander i gruppe B, der i forvejen tæller Belgien og Rusland.

- Wales havde været værre end Finland, så jeg er godt tilfreds.

- Jeg er optimistisk, men det bliver svært. Der er ingen tvivl om, at Belgien er en af favoritterne. Rusland og Finland bliver tætte kampe. Men på hjemmebanen kommer vi til at gå efter det, siger han til DR.

Danmark skal nemlig spille alle sine tre gruppekampe i Parken i København, der er en af værtsbyerne for EM.

Lodtrækningen lørdag slog også fast, hvilken rækkefølge kampene skal spilles i.

Danmark møder gruppens på papiret svageste modstander, Finland, i den første kamp 13. juni, mens Belgien venter fem dage senere. I sidste gruppekamp står Rusland på den anden banehalvdel.

- Det er okay. Der er ingen tvivl om, at vi havde godt af i sidste slutrunde at møde Frankrig til sidst. Forhåbentlig kan vi komme godt fra land mod Finland, som er et hold, vi skal slå, siger Delaney.

EM på hjemmebane bliver en stor oplevelse for midtbanespilleren, der til dagligt spiller i den tyske storklub Borussia Dortmund.

- Jeg glæder mig helt sindssygt. Det er tæt på, at jeg næsten hellere vil opleve det som tilskuer. Det er en kæmpe oplevelse at kunne afholde det i København. Jeg tror, at det bliver den fedeste værtsby i hele slutrunden, siger han.

Landsholdet fejrer EM-billetten efter gyserkampen i Dublin. Foto: Lars Poulsen. Sport og Spil ALT om EM: Sådan får du den eftertragtede billet

Se også: Nådesløs kritik: - Neymar skider på alle i klubben

Belgien stiller med et skræmmende landshold ved sommerens EM-slutrunde, hvor Danmark blandt andet venter dem i Parken. Foto: Anton Vaganov/Ritzau Scanpix Sport og Spil Stort EM-tjek: Skræmmende modstander venter på Danmark

5 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere