Spanien har valgt kun at udtage 24 spillere i stedet for de 26, der var muligt ved sommerens EM i fodbold.
EM-nationerne sendte officielt trupperne ind til Det Europæiske Fodboldforbund, UEFA, tirsdag inden midnat.
23 af de 24 deltagende nationer har udtaget 26 spillere - heriblandt Danmark - men i den spanske trup er der to spillere færre.
Artiklen fortsætter efter videoen ...
Luis Enrique, den spanske landstræner, forklarer, at han ikke har ønsket så stor en trup ved EM.
- Vi ønsker ikke at udtage flere, fordi vi gerne vil give alle en mulighed for at spille. Vi ved, at kun omkring 18-19 reelt vil komme til at spille, siger Luis Enrique til Uefas hjemmeside.
Normalt er der til slutrunder tilladt 23 spillere i truppen, men til det forestående EM har UEFA udvidet antallet på grund af coronapandemien.
I Spaniens trup er der ingen spillere fra Real Madrid. Det skabte stor debat i hjemlandet, da Luis Enrique ikke havde en eneste spiller med fra den spanske storklub. Blandt andre er Sergio Ramos ikke med i truppen.
Søndag sender Ekstra Bladet eksklusivt boksebraget mellem Floyd Mayweather og Logan Paul. Bliver det til bøllebank, sensationelt nederlag eller ren skandale? SE MED HER (Ekstra Bladet+). Se en teaser herunder.