På det 'forkerte hold': Ude i kulden

Mathias Zanka og Philip Billing tog ingen chancer i efterårskulden - Andreas Cornelius ligner en starter lørdag mod Schweiz

Det lignede maskerede terrorister, men de var bare Mathias Zanka Jørgensen og Phillip Billing på vej til landsholdstræningen i silende regn i Helsingør. Foto: Lars Poulsen.
Det lignede maskerede terrorister, men de var bare Mathias Zanka Jørgensen og Phillip Billing på vej til landsholdstræningen i silende regn i Helsingør. Foto: Lars Poulsen.

HELSINGØR (Ekstra Bladet): Det lignede to maskerede terrorister og en overtrædelse af maskeringsforbuddet, men det var dog kun to landsholdsspillere på vej til træning tirsdag formiddag i silende regn i Helsingør.

De tidligere holdkammerater fra Huddersfield, Mathias Zanka Jørgensen og Philip Billing, var klædt godt på og tog ingen chancer i det råkolde efterårsvejr.

Mens himlen viste sig fra sin værste side under hele træningen, havde de to landsholdsspillere iført sig halskraver, så ikke meget af ansigtet var frit. Når Mathias Zanka Jørgensen havde krydret det med en sort tophue, så var han pakket rigtig godt ind.

Mathias Zanka Jørgensen og Philip Billing tog ingen chancer. De var klædt godt på ved tirsdagens træning i Helsingør. Foto: Lars Poulsen
Mathias Zanka Jørgensen og Philip Billing tog ingen chancer. De var klædt godt på ved tirsdagens træning i Helsingør. Foto: Lars Poulsen
 

 

Nu var det ikke fordi de to var henvist til bænken under træningen. Men det kan de sagtens bliver på lørdag mod Schweiz. Hverken Mathias Zanka Jørgensen eller Philip Billing spillede på det rigtige hold under småspillet til to mål.

Nu var det godt nok også kun førstedagen, så meget kan nå at ske i løbet af ugens træning.

Lasse Schøne var også klædt godt på i efterårskulden på Helsingør Stadion. Foto: Lars Poulsen
Lasse Schøne var også klædt godt på i efterårskulden på Helsingør Stadion. Foto: Lars Poulsen
 

Corner kan starte
Det var assisterende landstræner Jon Dahl Tomasson, der ledede store dele af træningen på Helsingør Stadion, hvor en svagt gående Åge Hareide brugte det meste af sin tid som observatør. Med hætten trukket godt op var han ude på træningsbanen. Men han brugte nu tiden på at iagttage spillernes præstationer.

Undervejs i træningen blev der spillet til to mål på en halv bane. Og her kunne det ene hold godt være et seriøst bud på lørdagens startformation mod Schweiz.

Med hænderne i lommen og hætten trukket op over hovedet var landstræner Åge Hareide mest af alt observatør under tirsdagens træning. Foto: Lars Poulsen
Med hænderne i lommen og hætten trukket op over hovedet var landstræner Åge Hareide mest af alt observatør under tirsdagens træning. Foto: Lars Poulsen
 

Det så ud som følger i en 4-2-3-1 formation:

Kasper Schmeichel – Henrik Dalsgaard, Simon Kjær, Andreas Christensen, Jens Stryger Larsen – Pierre Emile Højbjerg, Thomas Delaney, Yussuf Poulsen, Christian Eriksen, Martin Braithwaite – Andreas Cornelius.

Landstræner Åge Hareide har signaleret, at Andreas Cornelius kan få en nøglerolle, fordi der er brug for en fysisk stærk angriber til at tage slagsmålene med de schweiziske stoppere.

Nordmanden har også påpeget vigtigheden af en stærk boksspiller, fordi Schweiz, ifølge landstræneren er sårbare overfor indlæg fra fløjene.

Det har været en barsk tid for landstræner Åge Hareide, der har tabt sig otte kilo. Han var i narkose seks gange og blev opereret seks gange på ti dage. Halvanden måned lå han på hospitalet. Foto: Lars Poulsen. Landsholdsfodbold - 8. okt. 2019 - kl. 07:05 Hareides helvede: Seks operationer på ti dage

Se også: Tager kæmpe skridt: - Jeg vil aldrig glemme denne dag

48 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere