Glem alt om Eriksen, Kjær og Schmeichel.
Til onsdagens testkamp mod Slovakiet hedder spillerne i stedet Offenberg, Bank, Høybye og Gaudin.
En trup bestående af 2. divisionsspillere mødtes i eftermiddag i Roskilde Lufthavn for at tage af sted mod Slovakiet.
De for den almindelige dansker ukendte spillere blev ifølge TV2's oplysninger skærmet af ved hjælp af to tankbiler i lufthavnen, men flere navne er alligevel blevet bekræftet som nyslåede landsholddspillere.
Fra Avarta er der udtaget hele fem spillere, hvoraf topscorer Christian Offenberg og målmand Morten Bank er bekræftet.
Det afslører Avartas sportschef, Benny Nielsen, overfor DR:
- Klubben vælger at støtte op om spillernes beslutning om at spille med i landskampen, fordi de gør det for dansk fodbold.
- Hvis Danmark ikke deltager i kampene kan vi få sanktioner, som betyder, at vi ikke kommer med i slutrunden, siger Benny Nielsen.
De har hver især takket ja til 6300 kroner for at blive udtaget, 12.000 kroner for en sejr og 1 krone pr. tilskuer til hjemmekampen mod Wales, hvor der forventes 16.000 tilskuere. Der er med andre ord tale om et ganske anseeligt beløb for en 2. divisionsspiller.
Ifølge Ekstra Bladets oplysninger er også, Hillerød-spilleren Christopher Jakobsen om bord i flyet, ligesom footsal-landsholdsspilleren Kevin Jørgensen også er det.
Desuden erfarer Tipsbladet, at Vanløse IF har fire mand med i truppen. Der er tale om Oskar Georg Høybye, Rasmus Gaudin, Daniel B. V. Nielsen og Nicolai Vestergaard Johansen.
Ydermere skriver bold.dk, at to Skovshoved-spillere, Kasper Kempel og Daniel Holm, også er udtaget.
Ekstra Bladet erfarer yderligere, at Hillerøds Christopher Jakobsen også er med mod Slovakiet.
Desuden skulle også fem spillere fra Tarup-Paarup, Victor Larsen (målmand), Kasper Skræp (forsvarsspiller), Mads Bertelsen (midtbanespiller) Christian Bannis (midtbanespiller) og Anders Fønns (angriber), være med i den trup, som John 'Faxe' Jensen og Hasse Kuhn kommer til at stå i spidsen for.
Der er dog spillere fra 2. division, der har sagt fra.
Blandt andre Frems Simon Skibsted.
- Den her konflikt er mellem landsholdsspillerne og DBU. Man kan sige meget om dansk divisionsfodbold, men landsholdsspillere er der meget få af.
- Derfor synes jeg, det er ærgerligt, at DBU tilbyder noget, som trækker os ind i debatten og gør os til mulige skruebrækkere mod nogle, som egentlig er vores kollegaer, og som jeg mener, vi bør støtte op om, siger han til Tipsbladet.
LANDSHOLDET LANDEDE VED 18-TIDEN I BRATISLAVA - HER VED ET BUSSTOPSTED:
Her er den nye midlertidige landstræner
2. divisionsklub bekræfter: Topscorer udtaget til landsholdet
DBU sender landsholdet til tælling: - Et tomt og ynkeligt slag i luften