Pernille Harder kan tage femte titel som årets spiller

Den danske landsholdsanfører kan løbe med prisen som årets kvindelige fodboldspiller i Danmark for femte gang

Pernille Harder under årets Champions League finale. Foto: Efrem Lukatsky/AP.
Pernille Harder under årets Champions League finale. Foto: Efrem Lukatsky/AP.
Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold

Da Pernille Harder blev kåret som årets kvindelige fodboldspiller i 2017 af kollegerne i Spillerforeningen, satte hun rekord med sin fjerde kåring.

Nu kan hun udbygge rekorden, for Wolfsburg-angriberen er også blandt de tre nominerede til prisen for 2018.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Spillerforeningen.

25-årige Pernille Harder er nomineret sammen med Linköpings' Janni Arnth, der skifter til Arsenal snart, samt Rosengårds Sanne Troelsgaard.

Sidstnævnte vandt titlen i 2011 og kan blive den blot tredje spiller, som vinder titlen to gange.

Harder har taget sig af hæderen de seneste tre år, og efter endnu en kanonsæson hos den tyske bundesligaklub Wolfsburg er hun klar favorit til at tage prisen igen.

Det understreges også af, at hun i slutningen af august blev kåret til Europas bedste kvindelige fodboldspiller for første gang i karrieren.

Det er Spillerforeningens medlemmer, altså spillerne, som stemmer om, hvem der skal være årets kvindelige fodboldspiller.

Prisen uddeles 5. januar 2019.

Efter dramatisk kamp: Stjerne trøster grådkvalt dommer

Det passer ikke - skal vi virkelig holde med Sverige?

Overfaldt homoseksuel stjerne: Så mødte de hinanden igen

Mere fra Ekstra Bladet+

Hun undskyldte kun oprigtigt, da hun hostede

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind