Perus hattrickhelt efter sejr: Ikke mange troede på os

Paolo Guerrero blev den store helt for Peru, da han med et hattrick sparkede landet videre i Copa America.

Paolo Guerrero scorede hattrick og hjalp i den grad Peru videre til semifinalen (Foto: AP)
Paolo Guerrero scorede hattrick og hjalp i den grad Peru videre til semifinalen (Foto: AP)

Peru er ikke kendt for at stikke hovedet langt frem i de største fodboldturneringer, men i årets Copa America lugter landsholdet nu for alvor et stort resultat.

Natten til fredag dansk tid spillede Peru sig i semifinalen ved de sydamerikanske mesterskaber efter en 3-1-sejr over Bolivia i kvartfinalen.

Sejren kom i stand efter et hattrick af den tidligere Bayern München-angriber Paolo Guerrero, der i dag er på kontrakt i den brasilianske klub Flamengo.

Nu venter værtsnationen Chile i semifinalen, og hattrickhelten er stolt over at bevise, at Peru kan mere, end fans og eksperter forventer.

- Vi bliver bedre og bedre. Ikke mange mennesker troede ret meget på os inden denne turnering, men nok en gang beviser vi, at vi er et godt hold, siger Guerrero ifølge Reuters efter kampen.

Peru var også i semifinalen ved Copa America i 2011, hvor det dog blev til et nederlag til de senere vindere fra Uruguay.

Landet har to gange vundet turneringen, men den seneste triumf er helt tilbage i 1975.

Paolo Guerrero scorer sit tredje mål i kvartfinalen mod Bolivia (Foto: AP)
Paolo Guerrero scorer sit tredje mål i kvartfinalen mod Bolivia (Foto: AP)
 

4 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere