Peter Bonde slipper fri af DBU

Peter Bonde er blevet fritstillet efter 16 års ansættelse i DBU

Peter Bonde (t.v) er nu fri af DBU, så han kan finde et nyt trænerjob. (Foto: Lars Poulsen)
Peter Bonde (t.v) er nu fri af DBU, så han kan finde et nyt trænerjob. (Foto: Lars Poulsen)

Peter Bonde er en fri mand. Han er blevet fritstillet fra sit job som assisterende landstræner i DBU og kan nu begynde søgningen efter et nyt job.

I januar lød meldingen ellers fra DBUs elitechef Kim Hallberg, at unionen

snarest skulle finde ud af, hvad Peter Bonde skulle sættes til at lave det seneste halvår af kontraktperioden.

Nu har DBU fundet frem til, at Peter Bonde ikke skal lave mere i resten af kontraktperioden.

- Det er en fin beslutning til glæde for alle parter. Nu har jeg mulighed for at fokusere på at finde et job. Jeg vil nemlig gerne fortsætte i fodboldens verden, siger Peter Bonde til Ekstra Bladet.

Peter Bonde siger farvel til DBU efter 16 års ansættelse. Siden 2006 har han været assisterende landstræner for Morten Olsen. Forud for den tid var han landstræner for kvindelandsholdet og trænerkonsulent.

- I aften vil jeg drikke mig et godt glas rødvin og tænke tilbage på de mange gode år, jeg har haft i DBU. Jeg har på min vej mødt mange spændende mennesker, siger Peter Bonde.

Se også: Peter Bonde: Hvad skal jeg lave, DBU?

Han drømmer om at få et job som talenttræner efter sommerferien.

- Jeg vil gerne være træner for et U15, U17 eller U19-mandskab. Jeg vil gerne beskæftige mig med kerneproduktet – talentudvikling, forklarer Peter Bonde, der aktuelt ikke har et jobtilbud på hånden.

- Min plan er, at jeg i foråret vil se rigtig mange U15, U17 og U19 kampe, så jeg er opdateret, fastslår Peter Bonde.

Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen