Pierre-Emile er flov: Undskyld, Danmark!

Pierre-Emile Højbjerg beklager den tandløse og febrilske indsats overfor fodbold-Danmark

Pierre-Emile Højbjerg er ked af indsatsen mod Armenien. (Foto: Lars Poulsen)
Pierre-Emile Højbjerg er ked af indsatsen mod Armenien. (Foto: Lars Poulsen)

JEREVAN (Ekstra Bladet): I juni græd han efter 2-0 triumfen mod Serbien. Mandag aften var han alvorsfuld og beklagende. Nærmest undskyldende overfor det, landsholdet havde leveret i 0-0 kampen mod Armenien.

- Vi er kede af det, vi præsterer. Vi vil gerne give den forløsning til os selv og hele fodbolddanmark om at komme til Frankrig, fastslår en nedtrykt Pierre-Emile Højbjerg.

Han optrådte i en kontrollerende rolle på den defensive midtbane og lykkes ikke særlig godt. Han virkede også træt til sidst, hvor det slet ikke virkede som om han havde overskud og flere kræfter tilbage.

- Kvaliteten mangler i de ting vi laver.  Det virker som om vi bare spiller for at spille. Som om det her skal overstås. Det hele bliver så febrilsk, analyserer Pierre-Emile Højbjerg.

Delaney: Ikke i vores hænder længere

Han er specielt skuffet over indsatsen og indstillingen, spillerne leverede mod Armenien, der sagtens kunne have vundet opgøret.

- Når du tager landsholdstrøjen på, er du nødt til at presse dig selv til det yderste. Det gjorde vi ikke mod Armenien.

- Nu er der kun én ting at gøre mod Portugal. Og det er ud over stepperne, bemærker den kommende Schalke 04-spiller.

- Vi må tilbage på træningsbanen og arbejde stenhårdt frem mod den næste opgave, understreger han.

Durmisi har grebet chancen: Kan ikke bruge det til noget

For ham starter den nye hverdag onsdag. Her har han første træningsdag i sin nye klub, Schalke 04.