Pierre-Emile Højbjerg er på turneringens hold ved EM

Som eneste dansker er Pierre-Emile Højbjerg en del af turneringens hold ved EM. Italien har fem spillere med

Pierre-Emile Højbjerg er på turneringens hold ved EM

Pierres udvikling i Tottenham har passet os fantastisk: Hjulmand om dansk midtbanekonstellation.

Pierre-Emile Højbjerg er en del af turneringens hold ved EM.

Det meddeler Det Europæiske Fodboldforbund, UEFA, på sin hjemmeside tirsdag formiddag.

Den danske midtbanespiller er en del af en tremands-midtbane med spanske Pedri og italienske Jorginho.

25-årige Højbjerg brændte et straffespark i Danmarks 0-1-nederlag til Finland, men spillede også samtlige minutter i de seks kampe ved EM og lavede tre assists.

Italien har fem spillere med blandt de 11 udvalgte, der er sammensat af et ekspertpanel bestående af blandt andre tidligere topspillere og trænere.

England, som tabte finalen til Italien efter en straffesparkskonkurrence, har tre spillere på holdet, mens Belgien ligesom Spanien og Danmark har én repræsentant.

Allerede søndag blev Italiens 22-årige målmand, Gianluigi Donnarumma, kåret som EM's bedste spiller, og Barcelonas midtbanespiller Pedri blev valgt som turneringens unge spiller.

De er begge med på turneringens hold, hvor der til gengæld ikke er blevet plads til den portugisiske verdensstjerne Cristiano Ronaldo, der med sine fem scoringer blev officiel topscorer.

Den tjekkiske angriber Patrik Schick, der også scorede fem mål, er heller ikke med. I stedet er Romelu Lukaku valgt som frontangriber. Han scorede fire mål for Belgien, der blev slået ud af Italien i kvartfinalerne.

Turneringens hold ved EM ser således ud:

holdet

Målmand: Gianluigi Donnarumma (Italien).

Forsvar: Kyle Walker (England), Leonardo Bonucci (Italien), Harry Maguire (England), Leonardo Spinazzola (Italien).

Midtbane: Jorginho (Italien), Pierre-Emile Højbjerg (Danmark), Pedri (Spanien).

Angreb: Federico Chiesa (Italien), Romelu Lukaku (Belgien), Raheem Sterling (England.