Polen udnytter forsvarskoks og fælder U21-holdet

Det danske U21-landshold, der havde Kasper Dolberg med på holdet, tabte 1-3 til Polen i EM-kvalifikationen

Kasper Dolberg og U21-landsholdet tabte i Polen. Arkivfoto: /ritzau/Jens Dresling
Kasper Dolberg og U21-landsholdet tabte i Polen. Arkivfoto: /ritzau/Jens Dresling

Med Kasper Dolberg på holdet skulle U21-landsholdet forsøge at køre videre på den bølge, der har givet fire sejre i træk i EM-kvalifikationen.

Men tirsdag aften blev Danmark fældet af Polen, som hjemme vandt 3-1 efter flere fæle danske forsvarsfejl.

Trods nederlaget fører Danmark fortsat gruppen med 12 point efter fem kampe, men Polen er nu oppe på 11 point på andenpladsen.

Gruppevinderen går direkte videre til EM i Italien i 2019, mens toeren også har mulighed for at komme med.

Det gik Polens vej allerede efter et kvarters spil.

Polens kantspiller Konrad Michalak blev ikke dækket op i højre side, og han sparkede den fladt ind under den danske keeper Daniel Iversen.

Lidt under ti minutter senere var den gal igen i det danske forsvar, som slet ikke var afstemt.

Leicester-keeperen Daniel Iversen gik ud af sit mål, da den polske angriber Pawel Tomczyk jagtede en bold.

Den danske stopper Victor Nelsson havde styr på situationen, men FC Nordsjælland-spilleren havde ikke set, at Iversen var gået langt ud af sit mål.

Nelsson spillede bolden tilbage og forbi Iversen, som forsøgte at redde situationen, men blev overløbet af Pawel Tomczyk, som nemt prikkede 2-0-målet i kassen.

I anden halvleg satte Polen det endegyldigt på plads, da Szymon Zurkowski scorede til 3-0 efter 74 minutter.

I overtiden fik indskiftede Nikolai Laursen reduceret til 1-3, men Danmark var aldrig tæt på at få point i kampen.

Kasper Dolberg havde flere muligheder for at score, men Ajax-angriberen var ikke skarp nok i sine afslutninger.

Dermed tabte Dolberg sin første landskamp siden juni 2015, da han med U19-landsholdet tabte 2-4 ude til Grækenland.

Dolberg har siden været med i syv U19-landskampe, en enkelt U21-landskamp samt fire A-landskampe uden at tabe.

FØLG DANMARKS KAMP MOD IRLAND OM ÈN VM-PLADS HER

  Sport på vrangen - 14. nov. 2017 - kl. 17:45 Her er sportsverdenens skøreste trofæer

Se også: Endnu en fodbold-legende siger stop

Startskuddet til John Sivebæks gloværdige karriere startede i en kvalifikationskamp mod Irland. Foto: All Over Press Sport og Spil Før skæbnekampen i Dublin: Her er VM-heltene fra '86 i dag

Allerede som toårig havde Simon Kjær iklædt sig landsholdsdragten. Foto: Privat. Sport og Spil To-årige Simon drømte stort: Her er hans fabelagtige historie

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen