Polsk verdensstjerne fælder hård dom efter ydmygelse

Robert Lewandowski var skuffet og nedslået efter det ydmygende nederlag til de veloplagte danskere

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen

Robert Lewandowski, den polske verdensstjerne, viste format i nederlagets stund.

Bayern München-profilen stoppede og, forklarede og fortalte, hvordan det gik så galt mod Danmark i Parken. 

0-4 var en ydmygelse af et mandskab, der udelukkende har oplevet optur de seneste år og derfor er avanceret til femtepladsen på verdensranglisten.

- Det var intet, der fungerede for os. Hverken forsvarsspillet eller angrebsspillet, konstaterede han, mens hele det polske pressekorps stimlende sammen om ham hen under midtnat natten til lørdag, hvor han som den sidste polske spiller gik gennem mixedzone i Parken.

- Det blev en kamp fuldstændig på Danmarks præmisser. Vi kom til at spille, som Danmark ønskede det. Danskerne leverede en taktisk god præstation. De gav os rigtig mange problemer på banen, sammenfattede Robert Lewandowski.

Han og holdkammeraterne skal nu hjem til Polen og forsvare førstepladsen i gruppen. Mandag kommer gruppens slagtekvæg fra Kasakhstan på besøg. Dem havde polakkerne store problemer med i det første opgør, hvor det kun blev 2-2.

- Det her var en kraftig påmindelse til os, konkluderede Robert Lewandiwski, der dog kan glæde sig over polakkerne stadig har et forspring på tre point til både Danmark og Montenegro i gruppen.

Det er sjældent Robert Lewandowski forlader en kamp, hvor han har været fuldstændig anonym. Det skete fredag aften i Parken, hvor

Kaptajn Simon Kjær og makkeren Andreas Bjelland pakkede fuldstændig verdensstjernen ind. Det var således første gang i syv kvalifikationskampe, Robert Lewandowski ikke fik scoret. 

Se også: Hareides hemmelighed: Det var lidt hjernevask

Se også: Bøjer sig i støvet: Maestro Eriksen var overdådig

Se også: Danmark slagtede Polen: Kong Christians store aften

187 kommentarer
Vis kommentarer