Populær kommentator lagt for had efter racistisk udbrud

Tyske tv-seere reagerede skarpt, da en ellers populær tv-kommentator kortvarigt undlod at tænke sig om under Tysklands semifinale i Rusland torsdag aften

Tom Bartels er blandt Tysklands mest populære og anerkendte tv-journalister. Her ses han med den tidligere skøjtestjerne Katarina Witt. (Foto: All Over Press)
Tom Bartels er blandt Tysklands mest populære og anerkendte tv-journalister. Her ses han med den tidligere skøjtestjerne Katarina Witt. (Foto: All Over Press)

Man kan forestille sig det uden at bryde hjernen alt for voldsomt.

Twitter i Tyskland kogte over i løbet af få øjeblikke torsdag aften, da nationens udvalgte trampede hen over Mexico og vandt 4-1 i Confederations Cup-semifinalen.

Sejren var ventet og understregede - især i tyskernes egen selvforståelse - deres dominans i turneringen.

Men det var ikke sejren, der optog mange fodboldfans mod slutningen af kampe - og efter.

Det var Tom Bartels, ARD's 51-årige kommentator.

Han kom for alvor til at gøre i nælderne, da Javier Hernández havde begået frispark i en nærkamp med Antonio Rüdiger - Tysklands høje forsvarsspiller.

Hernández havde, viste de langsomme gengivelser, plantet en halv arm i maven på sin modstander, der måske en anelse let knækkede sammen, gispede et smertensudbrud og faldt til jorden. Og fik frispark vel at mærke.

Til stor forundring hos mexicaneren, der straks henvendte sig hos Rüdiger, da dommeren havde fløjtet.

(Artiklen fortsætter under billederne)

Rüdiger går i ryggen på Hernandez. (Foto: AP)
Rüdiger går i ryggen på Hernandez. (Foto: AP)

Antonio Rüdiger og Javier Hernández i en af mange nærkampe torsdag aften. (Foto: AP)
Antonio Rüdiger og Javier Hernández i en af mange nærkampe torsdag aften. (Foto: AP)
 

Hernandez giver Rüdiger en verbal overhaling, som Tom Bartels kommenterer på. (Foto: AP)
Hernandez giver Rüdiger en verbal overhaling, som Tom Bartels kommenterer på. (Foto: AP)
 

Og så begik Tom Bartels med headsettet sin fejl, han siden kom til at fortryde så bitterligt.

For mens Hernández' læber bevægede sig - uden at man kunne høre hans ord - lagde Bartels ord til, som om han vidste, hvad angriberen sagde til sin modstander.

- Ich hab dich geschubst, aber jetzt mach hier mal nicht den Affen und leg.

- Jeg skubbede til dig, men lad være med at lege aben og ligge der og simulere, kom det fra Bartels.

SVÆRT uheldigt taget Antonio Rüdigers hudfarve i betragtning.

Og så bimlede og bamlede Twitter-klokkerne ellers.

Der gik omkring ti minutter, så gik det op for Tom Bartels, hvad han havde sagt - og hvordan det var blevet opfattet foran millioner af tv-seere.

- Jeg beder jer, det var ikke racistisk ment, sagde han blandt andet.

Men da var skaden sket, og fredag tager Tom Bartels ufrivilligt forsider på de fleste tyske netmedier.

Antonio Rüdiger overlever helt sikkert. Klepperten på 190 centimeter spiller til daglig i AS Roma og har gentagne gange været udsat for mere bevidst og ubehagelig racisme i Serie A.

Blandt andet fra den tidligere AC Milan-stjerne Stefano Eranio, der for åben skærm sagde følgende med direkte henvisning til Rüdiger i 2015:

- Sorte forsvarsspillere laver ofte fejl, fordi de ikke kan holde koncentrationen. De er fysisk stærke, men når de skal tænke, så går det galt.

Se også: Efter racistiske tilråb: Opfordrer mørke spillere til at strejke

Se også: Tysk stjerne udsat for hetz: Jeg er træt af racisme

Se også: Fyret for racisme: 90'er-stjerne dummer sig på tv

1 af 2 Antonio Rüdiger og Javier Hernández i en af mange nærkampe torsdag aften. (Foto: AP)
2 af 2 Tom Bartels er blandt Tysklands mest populære og anerkendte tv-journalister. Her ses han med den tidligere skøjtestjerne Katarina Witt. (Foto: All Over Press)
44 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere